Hjælp til idrætsforeninger
taekwondo-staevne_109_250616-e1588786790470.jpg

Taekwondo stævne i Rødovre Stadionhal

Har man, som amatørforening, måtte aflyse eksempelvis et stævne, der giver indkomst, kan man søge om tilskud hos DIF og DGI. Foto: Brian Poulsen / arkiv
idræt DIF og DGI’s corona-hjælpepulje er åben for ansøgninger. I alt 44 millioner kroner kan deles ud til lokale idrætsforeninger, der har lidt tab på grund af corona-krisen.

Aflyste opvisninger og  stævner, mistede kontingentindbetalinger og ingen muligheder for foreningsarbejde på aflyste festivaler og til byfester sætter dybe spor i foreningernes økonomier.
DIF og DGI’s corona hjælpepulje kan ansøges af alle breddeidrætsforeninger, der er ramt økonomisk af COVID-19. Det er ikke et krav, at ansøgende idrætsforeninger skal være medlem af DIF og/eller DGI. Corona-hjælpepuljen kan også ansøges af lokale foreninger inden for det selvorganiserede idrætsområde, udsatteidrætten og esport.
DIF og DGI’s corona-hjælpepulje er åben for ansøgning fra den 1. maj til og med 15. maj. Alle ansøgninger forventes behandlet senest i løbet af juni.
Corona-hjælpepuljen er til gengæld ikke etableret til støtte for eliteidræt og idrætsforeninger, der søger dækning af udgifter til aflyste større arrangementer over 350 deltagere.

Kommentarer
Top