Heerup Museum klar til genåbning
heerup-detvarkattens_574_060220_BP.jpg
”Så blev det vores tur,” lyder det fra museumsleder Anni Lave Nielsen, der efter en historisk lang lukning igen kan slå dørene op til kunst i Kirkesvinget. Foto: Brian Poulsen
kunst ”Så blev det vores tur,” lyder det fra museumsleder Anni Lave Nielsen, der efter en historisk lang lukning igen kan slå dørene op til kunst i Kirkesvinget.

Hvad har Kronborg Slot i Helsingør og Nationalmuseet i København til fælles med Heerup Museum? De kan alle glæde sig over at genåbne efter coronakrisen den 28. maj.
”Krisestaben i Rødovre har godkendt museets indstilling om at genåbne og vi er så klar med alskens smitteværk og mange gode historier,” siger museumsleder Anni Lave Nielsen, der kan byde alle kunstinteresserede ind på museet, hvor den akutelle udstilling ’Det var kattens’ stadig pryder væggene. Særudstillingen om katten i kunsten, hvor Heerups kattemotiver får selskab af både vilde og tamme pelsdyr, gengivet af blandt Leif Sylvester, Mogens Zieler og J.F. Willumsen, skulle oprindeligt være pillet ned den 7. juni, men udstillingen bliver forlænget til august måned.
”De godt 25 udlånere af værker til udstillingen ’Det var kattens’ har alle velvilligt ladet os forlænge lånet således at vi med glæde kan fortælle at udstillingen hænger til og med d. 23. august.
Der er derfor gode muligheder for at mange katte – og kulturglade gæster får sig en god oplevelse i løbet af sommeren,” siger Anni Lave Nielsen, inden hun oplyser, hvad museet har brugt tiden på under nedlukningen.
”Vi har brugt den til at udvikle på alle de andre måder vi kan formidle Heerups liv og kunst. Mange har krediteret os for indholdsrige tekster på Facebook og i nyhedsbrev. Hjemmesiden har fået en engelsk international del og vi har givet gode råd til børnefamilier om at være kreativ hjemme,” siger museumslederen.
Heerup Museum slår dørene op torsdag den 28. maj klokken 11.

 

Kommentarer
Top