Forlænger visitationszone igen
politi-korsdalsvej_008_080618_BP.jpg
Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi besluttede 1. maj at forlænge visitationszonen i dele af Rødovre kommune til fredag den 15. maj 2020 klokken 18 Foto: Arkiv
politi Københavns Vestegns Politi vil holde banderne i kort snor og derfor har ordensmagten besluttet at forlænge visitationszonen i dele af Rødovre til fredag den 15. maj klokken 18.

I tæt samarbejde med Københavns Politi har Københavns Vestegns Politi valgt endnu engang at forlænge den igangværende visitationszone, der gælder dele af Rødovre.
Visitationszonen blev indført den 8. april og er resultatet af en skærpet opmærksomhed mod kriminelle miljøer og en igangværende konflikt mellem to rivaliserende bander, der i april måned kostede to personer livet.  
Københavns Vestegns Politi har ingen yderligere kommentarer til sagen, men oplyser i en pressemeddelelse, at politiet fortsat vurderer, at der er en igangværende konflikt mellem disse grupperinger, og derfor har politidirektøren besluttet at forlænge visitationszonen med 14 dage til fredag den 15. maj klokken 18. 
I forbindelse med visitationszonen, kan politiet foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme, undersøgelse af tøj og andre genstande samt køretøjer i et nærmere anvist geografisk område for at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Her gælder visitationszonen

Visitiationszonen er afgrænset af Slotsherrensvej, Rødovrevej, Veronikavej, Randrupvej, Damhus Boulevard, Frøslevvej, kommunegrænsen mod Hvidovre kommune, kommunegrænsen mod Brøndby Kommune, Korsdalvej, Rødovre Parkvej, Tårnvej og Slotsherrensvej. 



 

Kommentarer
Top