Foreningshuset stopper radio-comeback
DSC_9812_7683.jpg
De var for hurtigt ude, lokalradioerne, da de glædede sig til at sende live. Nu har foreningshuset sat en stopper for planerne, der ellers var coronasikret.
Genåbning De var for hurtige på aftrækkeren i de to lokalradioer, da fredag meldte ud, at de nu ville sende live igen. Foreningshuset, der huser lokalradioerne har nemlig forbudt alle foreningerne at møde fysisk op - indtil videre.
Der bliver alligevel ikke noget lokalradio i de her dage. I hvert fald ikke live.
Foreningshusets bestyrelse, der huser lokalradioerne, har nemlig besluttet fortsat at holde huset lukket.
“Og det betyder vi alligevel ikke sender radio fra på mandag! Umiddelbart var vi i god tro, da vi vil være én eller to i studiet ved hver sending, men argumentet om at det vil sende et forkert signal, hvis der også kommer færre end 10 i Foreningshuset, vælter vores ‘gode tro,” siger studievært Ole Mathiasen.
Radioerne vil nu følge situationen og søge dispensation, når der lempes på reglerne
 
 
Foreningshuset er fortsat lukket
 
Statsministeren meddelte den  7. maj, at forbuddet mod at mere en 10 personer samles fortsat er gældende også efter 10. maj, selvom en række andre tiltag for at inddæmme corona smitten ophæves fra denne dato.
 
“De forventes derfor, at ingen foreninger og lejere anvender Huset, før andet meddeles. Det gælder også, selv om man skulle være færre end 10, der vil bruge Huset. Det sender nemlig et forkert signal om, at man kan mødes i Huset, hvilket man altså for tiden bør undgå,” forklarer Ahmed Dhaqane, der er formand for bestyrelsen i Foreningshuset. 
 
Foreningshusets medarbejdere vil kun sporadisk være i Huset fremover.
Eventuelle henvendelser kan dog fortsat ske på mail
kontor@foreningshuset.dk eller på telefon 36 72 32 00 i den daglige kontortid
9.30 til 14.00 mandag til fredag.
 
“Foreningshuset vil så snart, der foreligger nyt vedrørende det tilladte antal personer i en forsamling, udsende en meddelelse herom, og om hvilken betydning den kan have for brugerne af Huset,” understreger han. 
 
  
Kommentarer
Top