Dømt for voldtægtsforsøg ved Rødovre Station
roedovre-station_006_170714_BP.jpg
En 28-årig mand skal to et halvt år i fængsel efter et voldtægtsforsøg ved Rødovre Station i november måned sidste år. Foto: Arkiv
polili En 28-årig mand skal to et halvt år i fængsel efter et voldtægtsforsøg ved Rødovre Station i november måned sidste år.

Natten til lørdag den 30. november 2019 blev en kvinde lagt ned på jorden og befølt af en gerningsmand ved Rødovre Station. Kvindens kæreste kom kort tid efter til undsætning og fik stoppet overfaldet, hvilket fik gerningsmanden til at stikke af. I dagene efter voldtægtsforsøget kaldte politiet overfaldet for usædvanligt groft her i Lokal Nyt og efterforskerne valgte at gå i offentligheden med de relativt tydelige billeder af gerningsmanden, der var sikret fra overvågningskameraerne ved Rødovre Station.
Den fik efter et par dage en dengang 27-årig mand til at melde sig til politiet og i dag faldt dommen ved Retten i Glostrup. Gerningsmand, der siden er blevet 28 år, blev idømt to et halvt års fængsel for forsøg på voldtægt. En dom som han ankede.
”Jeg er tilfreds med dommen og at retten dømte den 28-årige i henhold til vores anklageskrift,” siger specialanklager Bo Bjerregaard.

Kommentarer
Top