Tinderhøj Skole låner spejderhytte
spejder.jpg
Det kan godt være, det er en nødløsning, når eleverne fra Tinderhøj Skole får undervisning ved spejderhytten - men det er en ret hyggelig en af slagsen. Foto: Privat
Genåbning Lærerne på Tinderhøj Skole behøvede ikke tænke sig om to gange, før de sagde ja tak til at låne Rødovrespejdernes hytte som et led i udeundervisningen. Nu står den på matematik og snobrød i skoletiden. 

“Er du i nød, så ring til spejderne. De er altid beredt.” Det er med en vis portion velvalgt humor, at skoleleder på TInderhøj Skole, Lars Vad svarer på, hvorfor hans elever forlader skolens område for at gå i skoven i disse dage. 
“Vi har fået lov at låne Rødovresspejdernes hytte, og det har vi har sagt ja til, fordi vi er udeskolecertificeret, så faktisk er vant til at ligge meget af undervisningen uden for skolen normalt, men det er klart, at vi lige nu har et ekstra behov for udendørs undervisningsfaciliteter på grund af Coronakrisen,” forklarer han. 

Masser af muligheder
Det er gruppen, Rødovrespejderne, der har stillet deres herlige faciliteter til område for den nærliggende skole. 
Og her glæder spejderleder, Gunver Sommer, sig over, at lærerne sagde ja.”Vi er vant til at se hvordan spejderne suger læring til sig og trives i at lave alle mulige forskellige aktiviteter udendørs. Da de jo er som børn er flest, tænkte vi at det var oplagt for skolerne at få mulighed for at udnytte de faciliteter, som står ubenyttede hen lige nu, hvor foreningslivet er lukket ned,” siger Gunver Sommer og tilføjer:
“Vi vil gerne give alle børn endnu større muligheder for at opleve og lære i naturen, og skolerne har sikkert mange gode ideer til at tænke læring ind i nye rammer, som de nu kan få mulighed for at afprøve.
På Tinderhøj Skole forklarer Lars Vad, at det giver god mening for skolen at udnytte mulighederne tæt på skolen. 
“Det tager mindre end 10 min at gå derover, og man skal ikke over nogle store veje. Vi må bruge både bålplads og brænde og så er der adgang til toilet og vand. Helt ærligt, det et er super fedt,” siger Lars Vad, der føler sig heldig over den måde skolen ellers er indrettet på. 



 

Egne indgange
“Den første dag var der lige noget uvished, om hvordan det hele skulle gå, men allerede dagen efter, var der ro på. Mange giver udtryk for, at det er dejligt at komme igang igen og de mindre grupper giver mere tid og gør en stor forskel ligesom fjernundervisningen går godt for de store klasser, men det er ikke en form jeg vil foretrække fremover,” siger han og tegner billedet af en skole i alarmberedskab:
“Vi vil gerne have børnene tilbage i skolen. Vi er heldige, at alle lokaler har adgang udefra, så vi kan begrænse den måde børnene er sammen på, og vi har lavet fleksibel mødetid og forskudte frikvarterer, så vi tilpasser os og er heldige med de rammer vi har her på Tinderhøj, men vi savner også hverdagen.”

Kommentarer
Top