Storke får politibeskyttelse
storken2.jpg

Regn over Rødovre

Her på Lokal Nyt er vi lige så begejstrede over de to nye indbyggere, som alle andre, men understreger. på lige fod med myndighederne, at man ikke skal gå hen og se reden an ved selvsyn midt i den danske lockdown. Nyd i stedet billederne, som vores fotograf løbende vil tage af storkeparret og bringe på vores hjemmeside. Foto: Brian Poulsen Foto: Brian Poulsen
Børn på vej Rødovre Kommune truer med at tilkalde politiet, hvis for mange mennesker samles ved Vandtårnet for at se det storkepar, der i weekenden begyndte at bygge rede på taget af den historiske bygning. 

Da Rødovre Kommune for nogle år siden købte Vandtårnet tilbage fra HOFOR, havde de nok ikke regnet med, at det gamle vartegn skulle beboes af et helt særligt par.

For første gang siden 1979 har et storkepar nemlig slået sig ned i Rødovre og det giver faktisk problemer. For storken er så populær, at kommunen nu advarer mod at se dem på grund af risikoen for COVID-19. 



Anerkendt ornitolog har overtalt Rødovre Kommune til at skærpe sikkerheden omkring Vandtårnet på vejen, der er opkaldt efter det høje runde tårn. 

Ikke, som man umiddelbart skulle tro, af hensyn til de to hvide storke, der for tiden kan ses kredse om det spidse tag, men af hensyn til risikoen for at sprede Coronavirus på gaden. 

“Når Hendes Majestæt Dronningen synes, vi ikke kan være bekendt at mødes for at feste midt i denne tid, så gælder det også ankomsten af storke og måske små babystorke. For selvom det er en folkefest, når det endelig sker, kommer hensynet til hinanden altså først,” siger Viggo Mortensen, der er ekspert fra Storken.dk

Her kan man læse, at de fleste storke først kommer til Danmark om 10 dages tid, men at der findes storke, der yngler flere hundrede kilometer fra deres føderede. 

Derfor håber Viggo Mortensen da også på, at der kommer unger ud af den smukke redebygning på toppen af vandtårnet. 

 

Er det ikke et underligt sted at bygge redde?

“Nej, Storken yngler oprindeligt i træer og det gør de da også stadig i et vist omfang. Men i Danmark har rederne i snart mange år primært været anbragt på pæle eller bygninger, hvor man har sat et gammelt vognhjul eller et andet underlag op for at tiltrække storkene. Nu om dage ser man i områder med mange storke, at fuglene udnytter kraner, højspændingsmaster og sendemaster til mobiltelefoni som redested,” lyder det opsigtsvækkende svar fra Storken.dk.

 

Bliv væk eller vi ringer efter politiet

Rødovre Kommune er blevet kontaktet af flere borgere, der har set reden tage form denne weekend og forvaltningen understreger, at man vil følge nøje med i, hvor mange mennesker storkene vil tiltrække på gaden. 

“Vi er klar til at gribe ind og ringe til politiet, hvis vi oplever, at for mange mennesker stimler sammen under en af deres sjældne gåture. Vi lever i en tid, hvor vi alle sammen skal blive hjemme med mindre det er absolut nødvendigt at gå ud. Det ændrer storkereden ikke på, hvor unikt det end er, så vi anbefaler alle at blive hjemme. Der er liv på spil,” siger Nikolaj Stockholm, der er Teknisk Direktør i Rødovre Kommune. 

Kommentarer
Top