Sigtet for nattetyveri
politi_024_190516.jpg

Fotodag hos Vestegnens Politi

To mænd blev natten til tirsdag snuppet af politiet, da de var i færd med at stjæle havegenstande fra en dagligvarebutik på Roskildevej. Foto: Arkiv
politi To mænd blev natten til tirsdag snuppet af politiet, da de var i færd med at stjæle havegenstande fra en dagligvarebutik på Roskildevej.

Forbrydelser betaler sig ikke. Det må to mænd sande efter et mislykket tyveriforsøg på Roskildevej. En politipatrulje kørte tirsdag den 31. marts ved 01-tiden om natten til en dagligvarebutik på Roskildevej efter at have fået en melding om et igangværende indbrud. På stedet standsede ordensmagten to mænd på 53 og 40 år, der begge blev sigtet for at have stjålet havegenstande fra butikken, hvilket de begge erkendte.
Politiet sigtede ligeledes de to mænd på cykeltyveri, da de to tyve var i besiddelse af to cykler, der ikke tilhørte dem. Den sigtelse erkendte de delvist, ifølge politiets døgnrapport.
Den 40-årige blev desuden sigtet for at være i besiddelse af narko, som han erkendte i øjeblikket, fremgår det af døgnrapporten.

Kommentarer
Top