Millionær midt i eftermiddagskaffen
409434d9-9f15-4273-8de0-ba01201355e6.png
En kvinde i 70’erne fra Rødovre Kommune vandt for et par uger siden en million kroner på Millionærgarantien på Lotto, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige. Foto: Presse/Danske Spil
penge Nybagt lotto-millionær tager gevinst meget afslappet. Børn og børnebørn skal forkæles og så skal der nye fliser i indkørslen.

De fleste ville måske få kaffen galt i halsen, hvis de fik at vide, at de havde vundet én million skattefri dasnke kroner, men ikke Rødovres seneste lotto-millionær, der for et par uger siden vandt en million kroner på Millionærgarantien på Lotto, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.
“Jeg sad med eftermiddagskaffen stille og roligt, da telefonen pludselig ringede. Først troede jeg, at det var telefonfis, men så bad kvinden i røret mig om at logge på min konto hos Danske spil. Og der kunne jeg jo godt se, at der stod en million kroner. Det synes jeg da var herligt, siger der kvindelige vinder, der er i 70’erne, til Danske spil og understreger, at hun vil være anonym.
Med million-gevinsten blev den lokale vinder millionær nummer 3637 og til Danske Spil fortæller hun, at hun har prøvet det meste og reagerede helt uden chanpagne, store armbevægelser eller  jubeldans i stuen.
Næ, jeg drak min kaffe færdig, og det var det,” lyder det.

Penge til børn og børnebørn
Den heldige vinder, der har været enke i flere år, har allerede delt ud af pengene til sine børn og børnebørn, som hun har et meget tæt forhold til.
“Vi bor tæt på hinanden og ses ofte. Så det er jo vildt dejligt, at man oveni lige kan forkæle dem lidt. Mit ene barnebarn er på SU, så det hjælper jo meget med de 67.100 kroner, man må give væk skattefrit i år. Det er da heller ikke umuligt, at jeg deler mere ud. I hvert fald bliver der nok skruet op for jule -og fødselsdagsgaver fra nu af. Jeg mangler jo ikke selv noget, synes jeg. Så er det sjovere at dele ud af pengene,” siger hun.
Den lokale lotto-millionær overvejer også at invitere familien på en udenlandsrejse på et senere tidspunkt og fejre gevinsten med familien, men hun må væbne sig med tålmodighed i disse corona-tider.”Jeg kan jo ikke engang invitere nogen ud at spise, selvom jeg gerne ville. Så jeg må ud og støtte nogle restauranter, når dette er overstået, siger hun og tilføjer:
“Indtil da må jeg bruge noget af gevinsten på at få lagt fliser i min indkørsel,” siger vinderen.



 

 

 

 

 

 

Kommentarer
Top