Frivillige står klar i krisetid
headspace.jpg
Mange frivillige er med til at få hverdagen til at hænge sammen for andre mennesker under coronakrisen. Her er et overblik over de frivillige organisationer – landsdækkende og lokale – der tilbyder praktisk hjælp og rådgivning i denne vanskelige tid. Foto: Presse
Coronavirus Mens flere af kommunens ansatte får hverdagen til at hænge sammen for mange, og privatansatte sætter livet på spil i vigtige forretninger, er det svært at overskue, hvilke foreninger, der stadigvæk kan hjælpe dig. Nu har kommunen samlet en liste over mulig hjælp i denne svære tid.

“Alle borgere og medarbejdere yder en fantastisk flot indsats i en svær tid.” Britt Jensen (S) har kun været borgmester i en dag, men føler allerede, at hun har sagt denne sætning flere gange, og hun kommer nok til det endnu flere inden vor tids måske største krise er overstået. 

Det er dog ikke kun kommunens sundhedspersonale og renovationsmandskab, der knokler rundt for at tandhjulene igang. 



Flere frivillige foreninger kan ikke holde åbent som de plejer, men har alligevel tilpasset sig den absurde situation, så udsatte borgere og personer med brug for det, kan få hjælp. 

“Jeg vil også meget gerne takke alle vores frivillige foreninger og borgere for den flotte indsats de yder med at hjælpe og støtte hinanden i denne svære tid,” siger Britt Jensen (S).

 

På Rødovre kommunes hjemmeside har de forskellige forvaltninger derfor samlet alle de forskellige frivillige tilbud, så borgerne let kan komme til dem og benytte dem.

“Jeg er meget imponeret over, at alle rykker sammen i denne tid – og de frivillige yder en flot indsats for vores medborgere. De frivillige er med til at støtte og være der for andre i en svær tid. Jeg håber, at listen vil hjælpe og inspirere vores borgere i en svær tid,” siger Britt Jensen og tilføjer:

“Stor tak til alle de frivillige i vores kommune. De gør en forskel for os alle sammen. Og tak til hele Rødovres fællesskab.”

 

 

 

Røde Kors’ hjælpenetværk: 
Praktisk hjælp til særligt udsatte Røde Kors har samlet et beredskab af frivillige, der står klar til at hjælpe ældre, særligt udsatte og personer i hjemmekarantæne med fx indkøb, samtale over telefon, pakke- og medicinafhentning, hundeluftning og andre praktiske gøremål. Har du, en ven eller et familiemedlem behov for hjælp, kan Røde Kors’ Corona Hjælpenetværk kontaktes på tlf. 35 29 96 60 alle dage fra kl. 9-19. Her kan du også melde dig som frivillig hjælpe. Du kan læse mere på hjemmesiden: www.rodekors.dk

Snaksammen.dk: Samtaleven på video:
Boblberg og Røde Kors har sammen lanceret www.SnakSammen.dk, der skal skabe online fællesskaber i en tid, hvor ingen skal stå alene. Du og en frivillig samtale-ven fra Røde Kors kan nu besøge hinanden digitalt, og få en hyggelig snak via video. Læs mere om, hvordan du nemt kommer i kontakt med din samtale-ven på hjemmesiden: www.SnakSammen.dk

Rødovre Frivilligcenter: Rådgivning til frivillige foreninger: 
Frivilligcentret kan fortsat kontaktes på telefon 23 37 91 04 og mail@rfcenter.dk. På Frivilligcentrets hjemmeside er der gode råd om foreningsdrift under coronavirus: www.rfcenter.dk

 

Børn og unge

Headspace: Rådgivning til børn og unge: 
Headspace Rødovres rådgivere sidder klar på telefon og chat, hvis børn og unge har brug for en snak. Ring på telefon 53 73 30 03 mandag-torsdag kl. 11-18 eller send en sms med “hs Rødovre+din tekst” til 1403. Derudover har headspace åbnet en national linje, hvor børn, unge og forældre kan ringe ind på telefon 25 97 00 00. Den er åben mandag-søndag kl. 12-18. Chatten er fortsat åben mandag-torsdag kl. 12-18. Læs mere på hjemmesiden: www.headspace.dk

BørneTelefonen Rådgivning til børn:
BørneTelefonen er børnenes linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte. Det er både gratis og anonymt at ringe til BørneTelefonen, som er åben kl. 11-23 alle dage på telefon 116 111. Du kan også sende en sms til 116 111 eller chatte med rådgivere på hjemmesiden: www.bornetelefonen.dk

Ventilen: Hjælp til ensomhed blandt unge:
Ventilen tilbyder dem, der allerede er i et af deres lokale tilbud at ”mødes” online i et privat forum, hvor 2-3 frivillige står for at starte en samtale. Tilbuddet holder åbent hver dag kl. 16-18. Læs mere på Ventilens hjemmeside: www.ventilen.dk

 

Ældre

Ældre Sagen: Telefonven:
Du kan få eller blive telefonven gennem Ældretelefonen og give et andet menneske og dig selv glæden ved at have nogen at snakke med. Du kan tilmelde dig på telefon 82 82 03 00. Telefonen er åben hverdage kl. 9-15. Læs mere på www.aeldresagen.dk.

 

Fysisk og psykisk sygdom

Hjerteforeningen: Telefonrådgivning:
Hjertelinjen er åben for rådgivning på tlf. 70 25 00 00 alle hverdage fra 9-16. Mange hjertepatienter ringer ind og taler med rådgiverne om tanker og bekymringer. Hjertepatienter kan også få svar på spørgsmål om coronavirus og hjertesygdom på hjemmesiden: www.hjerteforeningen.dk/corona/

Kræftens Bekæmpelse: Onlinegruppen ’Alene sammen’:
Mange kræftpatienter er i denne tid isolerede og meget alene på grund af corona-situationen. I gruppen kan du finde et fællesskab med andre i samme situation. En rådgiver leder debatten og kommer med input. Læs om gruppen her: www.cancerforum.dk

Psykiatrifonden: Støtte til psykisk sårbare: 
Psykiatrifondens rådgivning holder åbent på telefon og har udvidet chatrådgivningen. Har du brug for nogen at tale med, kan du ringe til Psykiatrifondens rådgivning på: 39 25 25 25. Det er gratis og anonymt. Telefonerne er åbne mandag-torsdag fra kl. 10 til 22 og fredag til søndag fra kl. 10 til 18. Chatrådgivning mandag og onsdag fra kl. 18 til 22 og hver tirsdag, torsdag og lørdag fra kl. 12 til 16. Læs mere på hjemmesiden: www.psykiatrifonden.dk

Diabetesforeningen: Telefonrådgivning:
Diabetesforeningen har udvidet sin åbningstid for at kunne besvare alle henvendelser. Ring til Diabetesrådgiverne på tlf. 63 12 14 16. De holder åbent alle hverdage og aftener kl. 9-15 og kl. 18-20. Læs mere på hjemmesiden: www.diabetes.dk/coronavirus

Lungeforeningen: Særudsendelser med råd og inspiration:
Lungeforeninger tilbyder ekstra råd, guides og inspiration i hverdagen gennem deres nyhedsbrev. Ved at skrive dig op, holder Lungeforeningen dig opdateret med gode hjemmetræningsøvelser, åndedrætsøvelser, status på gode initiativer i landet og meget mere. Læs mere og skriv dig op på hjemmesiden: www.lunge.dk/corona

Alzheimerforeningen: Telefonrådgivning:
Alzheimerforeningens Demenslinie er åben alle hverdage fra kl. 9-15 på tlf. 58 50 58 50. Her kan du få rådgivning og vejledning hos fagpersoner, der lytter, informerer og hjælper til at se nye muligheder. Se også foreningens hjemmeside: www.alzheimer.dk

Danske Handicaporganisationer (DH): Oversigt og ugebrev:
DH har en oversigt over de forskellige handicaporganisationers corona-sider med information, spørgsmål og svar til deres medlemmer. Derudover har det i et uge brev samlet sidste nyt på handicap området set i lyset af Corona-situationen. Find det hele på: www.handicap.dk

LEV: Støtte til mennesker med udviklingshæmning og pårørende:
Landsforeningen har samlet de svar på nogle af de typiske spørgsmål, som foreningen får om LEV’s målgruppe og udfordringerne med coronavirus på deres hjemmeside: www.lev.dk

Danske Døves Landsforbund (DDL): Coronalinje og hjælpenetværk:
Forbundet har etableret en coronalinje med alle vigtige informationer på dansk tegnsprog. Dertil har DDL i samarbejde med Røde Kors etableret et tegnsprogskyndigt hjælpenetværk med et fora af tegnsprogskyndige frivillige til døve borgere i særligt udsatte grupper. Læs mere på forbundets hjemmeside: www.ddl.dk

Dansk Blindesamfund: Telefonrådgivning:
Lokale konsulenter ringer rundt til samtlige medlemmer for at tale med dem om eventuelle bekymringer om coronavirus. Derudover har de på deres hjemmeside oprettet en side med ofte stillede spørgsmål: www.blind.dk

Kommentarer
Top