Corona-forbrydelser er forkastelige
EP-valg-kenneth-christensen-berth_30609_BP.jpg
Corona-forbrydelser er forkastelige, skriver Kenneth Kristensen Berth. På billedet ses han ved et tidligere valgarrangement i Rødovre Centrum Foto: Arkiv
læserbrev Rødovre Lokal Nyt kunne den 1. april berette om, hvordan en person iført mundbind over for beboere på Oksbølvej, havde givet sig ud for at være fra sundhedsmyndighederne og under dække af bekymring for COVID-19.

Der har desværre været flere eksempler på, at corona-krisen udnyttes til kriminalitet. Personer har forsøgt at skræmme andre ved at gå hostende gennem boligkvarterer, der er blevet stjålet værnemidler og håndsprit og en farlig fange er sluppet fri under udgang ved at hoste på en betjent og råbe at han selv havde corona.

Da Folketinget i denne uge behandlede forslaget om strafskærpelse for corona-relateret kriminalitet havde Dansk Folkeparti stillet ændringsforslag om, at udlændinge, der begår sådan kriminalitet skal udvises af Danmark.



Og for en gangs skyld var der faktisk opbakning fra et flertal i Folketinget til Dansk Folkepartis forslag. Derfor risikerer man nu, hvis man som udlænding begår kriminalitet som ovenstående fremover at blive udvist af Danmark.

Langt de fleste danskere forstår alvoren af den situation vort land befinder sig i. Desto vigtigere er det også at slå hårdt ned på dem, der forsøger at udnytte situationen til personlig vinding.

Kommentarer
Top