Smidt cigaret lukker Aldi
slotherrens_2.jpg
Lavpris-supermarkedet Aldi på Slotsherrensvej er i øjeblikket lukket efter en brand forårsaget af et tændt cigaretskod. Foto: presse-fotos.dk
politi Supermarkedet Aldi på Slotsherrensvej er i øjeblikket lukket efter en brand forårsaget af et tændt cigaretskod.

Aldi på Slotsherrensvej må ufrivilligt holde lukket, efter en brand i et skralderum har beskadiget butikkens køleanlæg.
Branden opstod torsdag den 17. marts ved middagstid, hvor Hovedstadens Beredskab fik en melding om ild i en affaldscontainer.

Branden blev slukket, men skaderne var så omfattende, at butikken har været lukket lige siden og først forventer at åbne op igen på fredag.
”Der er røgskader på vores køleanlæg og det skal vi selvfølgelig have helt styr på, inden vi åbner op igen,” lyder der fra Aldis kommunikationsafdeling.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra politiet, men ifølge Aldis kommunikationsafdeling skyldes branden, i den aflåste baggård, et henkastet cigaretskod, der fik antændt noget affald i en skraldespand.



Kommentarer
Top