Skal der mælk i kaffen?
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv/Brian Poulsen
chrumme Jeg VED godt, at jeg fremstår som en vrissen gammel mand, men nogle gange er man NØDT til det.

Jeg er kaffe-elsker. Jeg ved godt, at jeg bruger alt for meget tid og penge på kaffe og kaffemaskiner.
Jeg nyder at få en café latte en gang i mellem. Og det sker ofte på forskellige caféer for at smage forskellige bønner.
Jeg var for nyligt på en café, hvor jeg bestilte en café latte. Baristaen spurgte, om den skulle være med mælk eller havremælk. Jeg gentog min besked: ”En café latte, tak”.
Baristaen spurgte mig så igen, om det skulle være med mælk eller havremælk. Jeg tænkte, at jeg lige måtte sætte den unge mand ind i begreberne:
”Café latte er italiensk og betyder kaffe med MÆLK. I dette tilfælde espresso med varmet/skummet MÆLK. Lige som en café au lait ikke er fransk for kaffe med MÆLK, men filterkaffe og varmet/skummet MÆLK – og jeg har bestilt en café latte – altså en espresso med…???”- ”Mælk?” – ”Lige præcis og tak for det”.
Baristaen synes bare, at han ville forsvare sit tilbud om havremælk:
”Det er bare fordi, at mange foretrækker havremælk, fordi de ikke tåler mælk”
”Se, det er der også et middel for. Det hedder sort kaffe UDEN mælk – eller det, som du på dit skilt kalder en Americano”.
”Jov, men havremælk ligner mælk…” – ”Det gør haveskum og sæd også, men derfor hælder jeg ikke nogle af delene i min kaffe… Men skal vi ikke stoppe den her og så laver du mig bare en café latte. Nej forresten, jeg skal lige sikre mig, at der er kaffe i min café latte?” – ”Selvfølgelig er der kaffe i din café latte”.
– ”Nu siger du selvfølgelig – men det var jo åbenbart ikke en selvfølge, at der er mælk i en café latte, så er det jo nærliggende lige at tjekke om den anden hovedingrediens er at finde i drikken. Det er jo derfor ting har navne.
F.eks ville jeg aldrig bestille en Irish Coffee uden puddersukker, kaffe og flødeskum, men bare
med en isterning. Nej, for så ville jeg bestille en Whisky med is. OKAY?”
Baristaen opgav og spurgte:
”Hvilket navn må jeg skrive på koppen”.
Jeg svarede ”Christian” – ”Er det med C eller K?” – ”Se, DET er der faktisk INGEN forskel på, når du bare skal bruge navnet til at kalde på mig, når min kaffe er klar. DET kan man ikke kende forskel på, modsat mælk og havremælk!”
Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle høre fire fraser i det hele fra baristen i forbindelse med bestilling af en café latte:
”Hej” – ”Skal den være stor” – ”det bliver 40 kr”
– ”CHRISTIAAAN

Kommentarer
Top