Mighty Bulls får Team Rødovre kroner
WEB_erik-nielsen_teamroedovre-RMB_BP.jpg
Erik Nielsen havde helt sikkert foretrukket at stå på isen og overrække 60.000 kroner til Rødovre Mighty Bulls direktør Bjørn Sørensen, fordi tyrene havde kvalificeret sig til semifinalen, men nu må Rødovres borgmester og formandfor Team Rødovre Erik Nielsen nøjes med at overraske ishockeyklubben med denne check foran Arenaen. Foto: Brian Poulsen
Team rødovre Rødovre Mighty Bulls mangler indkomst, fordi de har spillet to hjemmekampe uden tilskuere og DIU har valgt at stoppe sæsonen før tid. Nu kommer en håndsrækning fra Team Rødovre, der frigiver 60.000 bonuskroner. Avarta er også i spil til samme afgørelse.
Medlemmer af Team Rødovre

A/S Rødovre Centrum
Rødovre Lokal Nyt ApS
Kailow Graphic A/S
Rødovre Trælast A/S
Malerfirmaet Seehusen A/S
Restaurant Red & Yellow
Rødovre Apotek
Holger Danske Flytteforretning
Beierholm
MENY
A/H Låsemontering
CJ Glas A/S
Lyngby Turistfart A/S
Steen Rasmussen El-installatør A/S
GM Autoteknik ApS
Atlas Biograferne
Andersen Biler
Combi Byg A/S
Advokatfirmaet Wittenborn
Rødovre Kommune

20 medlemmer pr. 1. marts 2020

BLIV MEDLEM
Ønsker du at være medlem, så kontakt daglig leder Børge Levinsohn på:
borge.levinsohn@gmail.com eller
tlf. 6080 6610

Rødovre Mighty Bulls skulle spille sig i top 4, hvis 60.000 kroner fra Team Rødovre skulle udbetales som bonus.
”Mighty Bulls har aldrig fået chancen for at spille sig i top 4 og der er en masse ’hvis og hvis’ i spil på dette tidspunkt. Vi ved godt, de ikke var favoritter i kvartfinalen, men det er i princippet underordnet, for der er jo ikke noget resultat,” siger formand for Team Rødovre, Erik Nielsen på vegne af Team Rødovre. Han fortsætter:
”Fakta er, at Mighty Bulls ikke har fået muligheden og da de samtidig er under et økonomisk pres, fordi mindst to slutspilskampe er taget fra dem og de har spillet et par hjemmekampe uden tilskuere, har vi valgt at give dem bonuspengene på 60.000 kroner.”

Tidligere har Mighty Bulls modtaget 230.000 kroner + 60.000 kroner for deres kvalifikation til kvartfinalerne. Dermed får Mighty Bulls i alt 350.000 kroner fra Team Rødovre i denne sæson.



Falder på et tørt sted
Som det kan læses på side 25 kæmper Rødovre Mighty Bulls for at få dækket et gevaldigt underskud, fordi de ikke har fået entré- og salgsindtægter for to hjemmekampe, der blev spillet uden tilskuere af frygt for covid-19.

For nylig blev ishockey-sæsonen afsluttet uden slutspil, der altid er lig med mange tilskuere, hvilket naturligvis giver en mindre omsætning end der er budgetteret med. Desuden spillede Rødovre uden tilskuere til de to sidste hjemmekampe og en støttekoncert er blevet aflyst.
“Det er jo dejligt med Team Rødovres penge, det giver lys i mørket. Vi skal stadig have flere indtægter for at komme i mål, men det er naturligvis en stor hjælp, som vi sætter pris på,” siger Bjørn Sørensen, der lover, at alle kreditorer får deres penge.
“Med Team Rødovres penge og det succesfulde tiltag med spøgelsesbilletter, så kan jeg godt love i dag, at alle kreditorer får deres penge. Når der er ro på tingene igen, så skal vi have regnet alt efter og så har vi forhåbentlig også eliteishockey i Rødovre i næste sæson. Men det er klart, at jo flere spøgelsesbilletter vi får solgt, des stærkere står vi, så der er ingen ingen tvivl om, at Team Rødovres penge falder på ’et tørt sted’,” siger Rødovres direktør, Bjørn Sørensen.

Avarta kan komme i samme situation
DBU har, ligesom alle andre idrætsunioner, indstillet sæsonen for alle rækker, hvilket betyder, at 2. division øst, hvor Avarta spiller, ligeledes ligger stille.”Bliver sæsonen ikke spillet færdigt, vil Avarta stå i samme situation og de vil naturligvis også modtage deres bonuspenge, som er 50.000 kroner. Det er kun rimeligt, som stillingen er i dag, hvor Avarta er placeret i top 6, som er kravet,” siger Erik Nielsen.

Kommentarer
Top