Mighty Bulls direktør: ”Det er ikke sjovt at se ishockey uden tilskuere”
bjoern-soerensen_002_280317_BP-e1577699923925.jpg

Bjørn Sørensen, Direktør for Rødovre Mighty Bulls

Det er et stort økonomisk problem for RMB, hvis coronaen trækker langt ud, siger Mighty Bulls direktør Bjørn Sørensen. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Mighty Bulls direktør Bjørn Sørensen, giver en status på den aktuelle coronavirus situation, både sportsligt og økonomisk.

Rødovre Lokal Nyt har talt med Mighty Bulls direktør Bjørn Sørensen, om den aktuelle situation med Coronavirus.

Hvor meget er Mighty Bulls påvirket af corona-situationen, sportsligt og økonomisk?
Rent sportsligt er vi ramt der hen, som vores spillere siger, det ikke er særlig sjovt at spille ishockey, når der ikke er nogle tilskuere. Rent sportsligt yderligere, gør corona-pausen nu, at vi forhåbentlig kan få nogle flere spillere klar. Får vi tre til fire spillere mere til at støtte op når vi kommer i gang igen den 3. april, så er det positivt, hvis vi kommer i gang den 3. april, siger Bjørn Sørensen og fortsætter.
Økonomisk set, så er det jo ikke sjovt at se en fredagskamp mod Aalborg uden tilskuere, hvor vi kunne have solgt 50-60 fustager fadøl og have lukket 1800 mennesker ind i arenaen, så det er selvfølgelig et kæmpe hul i budgettet.
Problemet er endnu større med coronaen, hvis det trækker så langt ud, så der ikke bliver afviklet flere kampe med tilskuere, så ser Mighty Bulls ind i et meget stort sort hul. Så ved jeg ikke hvad der sker, men jeg kan sige, så skal der ske et eller andet, og vi skal ud og have en hjælpende hånd eller to et eller andet sted, for så bliver det svært. Et slutspil giver mellem 20%-25% af indtægterne, sådan er det bare, og der er nogle sponsorer der betaler ekstra, når vi kommer videre til kvartfinalen og semifinalen og den slags ting, og så er der masser af folk i arenaen, så ser det ikke godt ud, men jeg tror, at vi kommer i gang igen.



Har der været reaktioner fra sponsorer pga reduceret promovering?
Vi har ikke fået reaktioner fra vores sponsorer, bortset fra, at vi skulle have 180 mennesker til spisning til fredagskampen mod Aalborg. Vi fik først besked i løbet af fredagen, at vi skulle spille uden tilskuere, og det er klart, at der var nogle sponsorer der blev lidt kede af det, da de havde arrangementer med 20-25 gæster og de så skulle ud og finde andre restauranter. Men de forstod jo godt budskabet, når statsministeren og sundhedsmyndighederne melder ud, at vi ikke må lukke folk ind i Arenaen, så skal vi ikke gøre det, og det er det vi lever efter nu. Der er dog enkelte sponsorer der mener at de skal have kompensation, og det skal de ikke have, vi kan jo ikke give kompensation, det her er jo force majeure, for vi vil jo aller helst have at vi spiller kampe, og vores kortholdere får alle de kampe der er planlagt. Det er ikke vores ide’ at der skal spilles uden tilskuere, men vi forholder os til det der bliver meldt ud fra myndighederne.

Det traditionelle slutspil bedst af syv-serie, bliver afløst af en alle mod alle turnering, hvor 8 hold spiller 14 kampe. Er det en optimal løsning for Mighty Bulls?
Det er en god løsning for Mighty Bulls, det må jeg sige. Vi er nu lige pludselig kun fire point fra et dansk mesterskab, hvis det var en kvartfinalerunde imod Aalborg, så kunne det i realiteten slutte efter fire kampe, to hjemme og to ude. For vores vedkommende, og for de hold der endte i bunden af ligaen, er det en meget fin løsning. Det gør faktisk som jeg ser det, at vi har syv finaler på hjemmebane og syv finaler på udebane, hvor der bliver rigtig meget at spille om. Vi har muligheden for, at få lukket det hul der er slået nu økonomisk, ved de syv hjemmekampe. Vi er gået i gang med at sælge ud til de kampe, ”early bird” til de første 500 der køber, de kommer ind til en favorabel pris, og så sælger vi de næste 500 billetter i håb om, at byen og Vestegnen vil støtte op, og komme og se nogle rigtig spændende kampe, og en fantastisk afslutning på Ligaen, efter de problemer der er med Coronaen, og den skadesituation som Mighty Bulls har haft hele sæsonen. Nu er der mulighed for med tre ugers pause, hvor der ikke bliver spillet hockey, at vi får nogle spillere klar til slutspillet.

Det tyske ishockeyforbund har besluttet af stoppe slutspillet uden, at der bliver kåret en mester. Frygter du, at det samme kan ske i Danmark?
Man kan sagtens frygte det samme kan ske i Danmark. Jeg håber lidt på, at man med rettidig omhu har fået sat hurtigt ind, så vi ikke får det helt ekstreme Coronaangreb, der vil gøre, at vi ikke kommer til at spille et slutspil. Vi skal bruge tre uger på at forberede os på slutspillet, og det skal i gang i starten af april måned, for den 1. maj, har vores udlændinge ikke opholdstilladelse længere og deres boliger er sagt op. Vi har kun frem til den 1. maj til at afvikle slutspillet, der skal udlændingene ud af landet, kontrakter og forsikringer udløber, så hvis vi ikke kommer i gang senest den 3. april, så tror jeg ikke på, at slutspillet bliver afsluttet, og så tror jeg, at ligesom man ser andre steder så bliver der ingen dansk mestr i år. Desværre for dansk ishockey, desværre for spillere der har arbejdet hårdt, sponsorer, for tilskuere der har fulgt op, og folk der har hjulpet med til, at få det hele til at fungerer, slutter Bjørn Sørensen.

 

Kommentarer
Top