Tune ind på https://www.facebook.com/events/167702950907909/lørdag aften kl. 16.00-24.00.
Der er fede præmier fra sponsorer på højkant aftenen igennem.
Lørdag får du alle de bedste europæiske 90’erstjerner ind i stuen, når Vi Elsker 90’erne disker op med alle tiders Stay Home 90’s Party.
Et lineup af 90’er-DJs og live acts, direkte på din skærm lørdag den 28. marts kl.16-24.00.
Her kan du vædde dine hjemmelavede huller i cowboybukserne på, at de afsprittede hænder i dén grad skal plukke æbler midt på stuegulvet, når Vi Elsker 90’ernedisker op med online livestream med nationale og internationale DJ’s.
Ligesom på de helt store scener bliver det Dan Rachlin og Riffi Haddaoui, der guider dig trygt gennem aftenen.
”Vi vil gerne bidrage til god stemning og højt humør i stuerne. Det har vi brug for i denne tid. Vi hylder alle dem, der passer på hinanden ved at blive hjemme, alene. Men derfor kan vi jo godt feste sammen, hver for sig, via vores skærme derhjemme,” siger Riffi Haddaoui, der står bag sommerens tourkaravaner, Vi Elsker 80’erneog Vi Elsker 90’erne.
Han har på rekordtid fået en lang række 90’er DJs og kunstnere med på idéen om en hyldest til danskerne og til 90’erne.
Sådan ser festgryden ud
Og er du i tvivl om, hvad der skal i sådan en rigtig festgryde, for at få den helt op på kogepunktet, så er chefkokken ikke nærig med opskriften.
Her er ingredienserne til en bragende mindeværdig 90’er-stue-fest:
Du finder din skovmandsskjorte og Bay Watch-badedragt frem fra gemmerne på loftet.
Når drinksbowlen er blandet med ’rutebil’, kan du med buffalos og knæklys sætte dig klar foran skærmen og sammen med resten af Danmark – direkte via livestream – være med til årets første 90’er-fest.
Du kan møde disse 90’er-kunstnere:
- DJ SASH!
- DJ Rene Dif
- Capella
- Paradisio DJ Set by Patrick Samoy
- Chief 1
- Giorgio Prezioso
- DJ Skoge
- Lille Lars
- DJ Søren Haahr
- Kenny Jensen
- DJ Rolf