Hvem fortjener at modtage erhvervspris?
WEB_2_aarets-erhvervspris-holgerdanske_108_231019_BP.jpg
Nu har du igen chancen for at indstille en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for lokalområdet. På billedet ses direktør Tommy Besby fra Flytteforretningen Holger Danske, der sidste år blev hædret med prisen. Foto: Arkiv
ærefuld pris Nu har du igen chancen for at indstille en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for lokalområdet.

Èn gang om året uddeler Rødovre Kommune, i samarbejde med Rødovre Erhvervsforening og Rødovre Centrum, ’Rødovre Erhvervspris’ til en lokal virksomhed, der har gjort lidt ud over det sædvandlige. Prisen bliver først uddelt til efteråret, men kandidaterne til årets titel skal findes nu, så hvis du kender en virksomhed, der har haft stor økonomisk vækst, været nyskabende eller måske gjort noget godt for miljøet, er det nu du skal sende en indstilling til Rødovre Kommune med din begrundelse.
”Selv i disse Corona-tider, synes vi det er vigtigt at hylde vores virksomheder i Rødovre,” lyder det fra Rødovre Kommune.
Vinderen af Erhvervsprisen 2020 bliver fundet ud fra en vurdering af de konkrete virksomhedsinitiativer, hvor fokus kan variere fra år til år. Prisen uddeles på baggrund af indsatsen i det senest afsluttede regnskabsår.

Nogle af de emner, der kan være fokus på, kan være:



  • en markant vækst – omsætning, indtjening eller medarbejdere
  • en særlig indsats for inklusion af socialt udsatte grupper
  • nyskabende, f.eks. teknologisk eller ledelsesmæssigt
  • en særlig miljømæssig indsats
  • en særlig indsats mht. virksomhedens arkitektoniske fremtræden
  • en særlig indsats for lokalområdet, f.eks. støtte til lokale foreninger o.l.

 

Indstilling sendes digitalt
Hvis du vil indstille en virksomhed til den ærefulde titel, skal du blot sende en ansøgning, hvor du beskriver virksomheden og hvorfor netop den gør sig fortjent til at vinde. Indstillingen til prisen skal indsendes digitalt til gitte.junker.andersen@rk.dk mrk. ”Erhvervspris 2020”.Der er ansøgningsfrist 20 maj.
Til efteråret vil de nominerede til titlen blive præsenteret i Rødovre Lokal Nyt, inden vinderen vil blive afsløret på Rødovregaard den 28. Oktober.

 

 

Kommentarer
Top