Hvad er prisen på et menneskeliv?
chrumme_002_150915_BP.jpg
chrummer Det kan godt være, at jeg bliver upopulær og stemplet som kynisk, men hvor meget har vi råd til at smide efter corona?

Jeg har selv en mor på 88 år, som tilhører gruppen af udsatte. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget det koster at beskytte hende fra corona-virus. Altså udover det, hun selv gør ved at holde sig indendøre og undgå unødig social kontakt. Udover mobilen.
I Danmark er statens årlige budget på 1.100 milliarder om året. Man regner med, at denne virus kommer til at koste samfundet 300 milliarder.
I skrivende stund har lidt under 10.000 mennesker mistet livet på verdensplan – stadig en meget mindre andel end ved en ”almindelig” influenza epidemi. Og i den kinesiske provins, hvor udbrudet startede, er der i skrivende stund, for første gang 0 nye smittede. 227.000 er konstaterede smittede på verdensplan og 9300 døde. Det er en dødelighed på 4 % – meget mindre i mange lande, men Kina og Italien trækker tallet MEGET op.
Så lad os antage at vi får lige så mange døde, som de har i Italien, altså cirka 3000. Så er prisen på et menneskeliv i Danmark sat til 100 millioner. Jeg skal ikke sige, om det er for meget eller for lidt, for nogle man elsker.
Vi taler om en befolkningsgruppe, som man ikke holder hånden over, skulle vi blive ramt af en almindelig influenza epidemi. Jov, man tilbyder naturligvis influenza-vaccine, men derudover, så lukker man jo ikke Danmark ned og lader hele samfundet skvatte sammen.
I 2018 blev cira 17.000 danskere smittet med influenza B og der døde næsten 1800 mennesker. Der blev ikke taget så meget som EET eneste tiltag i den forbindelse.
Jeg overholder alle instruktioner fra sundhedsmyndighederne, jeg arbejder hjemmefra, jeg handler kun det jeg skal bruge, jeg nyser i mit ærme og har ikke inviteret gæster. Så jeg respekterer skam alt det vores regering har pålagt os – TIL PUNKT OG PRIKKE – men når jeg hører om 15.000 arbejdsløse i restaurations-branchen, små erhvervsdrivende, butikker, frisører, fodplejere osv osv osv, som bare må se deres eksistensgrundlag forsvinde – Når jeg ser på, hvor meget de store virksomheder bløder og hvordan vores pensionsopsparinger bløder, så kan jeg ikke lade være at tænke på, om det er det værd?
Når vi kommer ud på den anden side – forhåbentlig med meget få
døde – så venter der en ny regning, der skal betales.
Alt det vi har talt om, at vi skal gøre noget ved: Klimaet, Arne’s pensions-
alder, minimums-nomeringer.. hvad tror I, der sker med det, når man skal smide 25 procent af et årsbudget efter corona-krisen?
Jeg tænker på, om en isolation af de udsatte ville have en større og billigere effekt?
Jeg er fuld af respekt overfor vores regering, politikere og myndigheder og glad for, at det ikke er min beslutning. Men når jeg tænker på alle de mennesker, der bliver hårdt ramt – ja
også den avis jeg skriver for – ja, så kan jeg ikke lade være med at tænke den kyniske tanke; er prisen for høj?
Er dem vi forsøger at beskytte ikke lige så eksponerede ved den næste almindelige influenza-epidemi, som blot ligger 10 måneder fremme i tiden? Jeg ved det virkelig ikke.
Men indtil vi finder ud af det, så pas på vores udsatte. Pas på vores små erhvervsdrivende. Pas på dig selv.

Kommentarer
Top