Forventer byggeboom over de næste 25 år
IMG_4486.jpg
Ny analyse viser, at boligbehovet i Rødovre vil vokse med mere end 20 procent frem mod 2045. Foto: Arkiv
byggeri Ny analyse viser, at boligbehovet i Rødovre vil vokse med mere end 20 procent frem mod 2045.

Rødovre Kommune har i de senere år oplevet en stor befolkningstilvækst og ifølge en ny analyse fra Spar Nord, er der intet der tyder på at den udvikling vil stoppe frem mod 2045. Der vil nemlig fortsat være rig mulighed for at investere i nye boligprojekter de næste 25 år og ifølge analysen, der blandt andet tager udgangspunkt i den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, er Rødovre på top-5 listen over kommuner med den største procentuelle stigning i boligbehovet frem mod 2045.
Helt præcist forventes det, at boligbehovet i Rødovre vil vokse med 20,6 procent i de kommende 25 år svarende til knap 4.000 boliger.

Pendlerafstand til hovedstaden
Ikke overraskende er det Københavns Kommune, som skal vokse mest målt på antallet af boliger frem mod 2045, men forstadskommunerne, som Rødovre, vil også opleve et stort behov for nye boliger.
Vi kommer generelt til at se en stor befolkningstilvækst i de byer, der ligger i pendlerafstand til landets større byer. Det hænger blandt andet sammen med, at boligpriserne i de største byer efterhånden er så høje, at den gennemsnitlige danskers indkomst ikke rækker til ret mange kvadratmeter. Mange job vil dog forsat centreres i de store byer, og derfor vælger flere at flytte til forstadskommunerne, hvor kvadratmeterpriserne er betydeligt lavere,” udtaler cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm.



 

Top-10 over kommuner med den største procentuelle stigning i boligbehovet fra 2019-2045:

Kommuner: Ændring boligbehovet i procent Øget boligbehov

(antal boliger)

Skanderborg 24,00 6361
København 21,08 67349
Horsens 20,83 9054
Solrød 20,75 1978
Rødovre 20,61 3947
Aarhus 19,42 33053
Allerød 18,72 2001
Vallensbæk 18,18 1233
Furesø 17,65 3092
Silkeborg 15,51 6709

Kilde: Spar Nord

 

 

 

 

Kommentarer
Top