Coronavirus: Borgmester aflyser egen afskedsreception
borgmester-erik-nielsen_450_200120_BP.jpg
Borgmester Erik Nielsen (S) har, i samråd med Rødovre Kommune, valgt at aflyse sin egen afskedsreception i Viften den 3. april
aflysning Borgmester Erik Nielsen (S) har, i samråd med Rødovre Kommune, valgt at aflyse sin egen afskedsreception i Viften den 3. april

Rødovres borgmester Erik Nielsen får, i første omgang, ikke det farvel til kommunen og byens borgere, som han havde ønsket sig. På baggrund af myndighedernes anbefalinger om at begrænse og forsinke corona-smitte har han nemlig valgt at aflyse sin egen afskedsreception i Viften den 3. april. 

”Jeg er naturligvis ked af ikke at få mulighed for at sige ordentligt farvel efter 26 år som borgmester, men det er kommunens og mit ansvar at sikre, at de arrangementer vi laver, kan afvikles på en forsvarlig måde, der ikke bidrager til at sprede smitte. Det kan vi ikke sikre ved en åben reception, hvor mange vil møde op,” lyder det i et skriftligt svar fra Erik Nielsen.



Vi arbejder på en kommentar fra Erik Nielsen om, hvorvidt der arbejdes på at finde en anden dato for arrangementet.

Kommentarer
Top