Absalon Camping: ”Lige nu er det hele lidt uoverskueligt”
absalon-camping_11_020813_B.jpg

Absalon Camping er flittigt benyttet i højsæsonen. Her er der 3.000 til 3.500 overnatninger i døgnet.

Absalon Camping har i gennemsnit 125.000 overnatninger på årsbasis og i øjeblikket er der 125 færre overnatninger i døgnet sammenlignet med samme periode sidste år.
coronavirus Da statsminister Mette Frederiksen og regeringen lukkede landets grænser for indrejsende udlændinge, lukkede en af de største indtægtskilde på Absalon Camping også.

Det er de færreste virksomheder der går økonomisk fri af coronavirussens hærgen og på Absalon Camping på Korsdalsvej holder mig i øjeblikket vejret.

Pladsen, der med sine 600 enheder og 45 hytter er en af Danmarks største campingpladser, er i øjeblikket gabende tom.
Dansk Camping Union er egentlig ikke tvunget til at lukke ned, men føler en moralsk forpligtigelse til at støtte indsatsen mod COVID-19. Derfor er alle 22 campingpladser i unionens regi, herunder Absalon, lukket frem til den 13. april og det medfører, ikke overraskende, store økonomiske tab.
”Vi har lukket vores campingplads for at passe på vores gæster og ansatte og har i øjeblikket kun lejet få hytter ud til håndværkere, der arbejder i København,” fortæller lejrchef på Absalon Camping, Jan Malec.
Han tør ikke gætte på, hvad lukningen af campingpladsen får at økonomisk betydning, men i første omgang er ingen af campingpladsens 15 medarbejdere fyret.
”Det her er lidt uoverskueligt lige nu og jeg har ikke overblik over, hvad det får af betydning økonomisk, men der er ingen tvivl om, at vi mister mange penge. Vi arbejder på højtryk på at finde løsninger og forsøger at bibeholde alle ansatte.,” siger lejrchefen.



Savner udenlandske turister
Langt størstedelen af de overnattende gæster på Absalon Camping, er udenlandske turister, der ønsker en base tæt på hovedstaden. Så da statsminister Mette Frederiksen lukkede landets grænser for indrejsende udlændinge, var det som en teltpløk i ligkisten for campingpladsen på Korsdalsvej.
”Uanset om det er vinter eller sommer, er halvdelen af vores gæster udenlandske turister og dem savner vi nu. Vi er helt afhængige af vores turister fra udlandet. Lige nu er vi i en venteposition og det er en frygtelig situation,” siger Jan Malec.
Absalon Camping har i gennemsnit 125.000 overnatninger på årsbasis og i øjeblikket er der 125 færre overnatninger i døgnet sammenlignet med samme periode sidste år.

Kommentarer
Top