Volleyball på skoleskemaet
kids-volley_636_140220_BP.jpg
Volleyball arrangementet for skolebørn i Rødovrehallen og Stadionhallen den 14. februar forløb efter planen med stor opbakning fra både skolebørn og lærere. Foto: Brian Poulsen
Galleri I fredags, den 14. februar, var 1.500 skolebørn samlet til et kæmpe indendørs volleyballstævne i Rødovrehallen og Stadionhallen.

Rødovrehallen og Stadionhallen var fyldt til randen af 1.500 glade skolebørn i alderstrinnet 1.-6. klasse fredag den 14. februar. Her skulle der spilles volleyball og heppes på klassekammerater hele dagen.

I alt deltog 254 hold i hvad RS Rødovre Volley selv kalder Danmarks største indendørs volleystævne.
”Tak for den store opbakning fra Rødovres skoler, lærere og skolebørn, tak til Rødovre Kommune for økonomisk opbakning og til Idrætsanlæggenes personale. Og ikke mindst tak til de 50 frivillige fra RS Rødovre Volley og Ishøj Volley, der har medvirket til et perfekt afviklet stævne,” skriver RS Rødovre Volley på deres Facebook-side på dagen.



Her kan du se lidt billeder fra arrangementet:

Kommentarer
Top