Vigtig sejr
RH_damer-vendsyssel_013_080919_BP.jpg

Håndbold 1. Division: Rødovre HK - Vendsyssel. Amalie Kromann Hjort

En storspillende Amalie Hjort med ni scoringer, havde stor andel i Rødovres sejr. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Med den overbevisende 30-21 sejr over Sæby HK, kom Rødovre HK væk fra en af de tre nedrykningspladser i damernes 1. division.
Rødovre HK-Sæby HK
30-21
(10-10)

Anne Jagd                                 10 mål
Amalie Hjort                               9 mål
Signe Schulz                              4 mål
Sophia Lind Nielsen                   2 mål
Hannah Jørgensen                    2 mål
Ida Bøje Gerdes                        1 mål
Christina S. Nielsen                   1 mål
Katrine Clasen                           1 mål

 

Sara Madsen                           7 mål
Anne Sønderby                        3 mål
Malene Mølholt                        3 mål
Mette Olesen                           2 mål
Nicoline Brogaard                    2 mål
Sabina Bruun                           2 mål
Lotte Hein                                1 mål
Mathilde Jensen                      1 mål

    

Udvisninger:
Rødovre HK: 2
Sæby HK: 3

Tilskuere: 135

Vigtig kamp.
Der var lagt op til en vigtig bundkamp søndag eftermiddag i Rødovre Stadionhal, hvor Rødovre HKs damer mødte Sæby HK. Begge hold ligger under nedrykningsstregen, og kan med en sejr få kontakt med Hadsten Håndbold, som er nærmeste hold over nedrykningsstregen.

Amalie Hjort gjorde en forskel.
RH fik ikke den bedste start på kampen. Forsvaret ramte ikke niveau, og angrebsmæssigt blev der spillet for sidelæns med dårlige afslutninger. Efter ti minutter var Sæby HK foran 3-6, i en periode, hvor Stinne Strøjr i hjemmeholdets mål tog fornuftigt fra, og forhindrede en større føring til gæsterne.
RH fik herefter bedre styr på spillet. Fra stillingen 3-6 kom RH foran 9-6, hvor der var spillet 17 minutter. Amalie Hjort med fem scoringer, skabte problemer for gæsterne. RHs forsvar blev stabiliseret og en storspillende Stinne Strøjr i målet, holdt Sæby fra scoring i ni minutter.
Så fik Amalie Hjort en pause, og det gjorde RH også scoringsmæssigt. I halvlegens sidste 13 minutter, lykkede det kun Anne Jagd, at scorer på straffekast til stillingen 10-7, fem minutter inden pausen.
Med tre scoringer i slutfasen, lykkedes det Sæby forholdsvis ubesværet, at få udlignet til 10-10, i en periode, hvor hjemmeholdet manglede rytme i spillet.
En første halvleg, hvor RH efter en tvivlsom start, kom bedre med, fik skabt en tre måls føring midt i halvlegen, og havde muligheden for at slå til, men mistede attitude, og falmede til sidst.



Anne Jagd var skarp i anden halvleg med otte scoringer.
RH kom bedst ud til anden halvleg, og havde bragt sig foran 15-11 efter seks minutter. Simple boldtab og to RH udvisninger gav gæsterne nyt håb. Det blev 15-13 inden Anne Jagd øgede til 16-13. Så trådte Amalie Hjort igen i karakter, og øgede med to scoringer til 18-14, midt i halvlegen. Sæby fik reduceret til 18-15, inden hjemmeholdet tog en Time Out.
Det viste sig, at være en god ide’. Fra det tidspunkt, havde RH tingene under kontrol. Anne Jagd, Amalie Hjort og Ida Bøje Gerdes øgede til 21-15 og gæsterne mistede troen på, at det ville lykkes. En træfsikker Anne Jagd med tre scoringer fra fløjen, samt en enkelt scoring af Sophia Lind og Signe Schultz kom RH foran 27-18, hvor der resterede fem minutter. I slutfasen blev det 28-19 og 29-20 på mål af Anne Jagd, og Sophia Lind lukkede kampen med sin anden scoring, til slutresultatet 30-21. Med sejren, kom Rødovre HK væk fra en af de tre nedrykningspladser.
En anden halvleg, hvor RH spillede med langt højere energi, hvor alle på holdet bød ind. Dejligt aggressivt forsvarsspil og storspil af Stinne Strøjr i målet. Angrebsmæssigt var der kvalitet i afslutninger, og god timing i kontrafasen, hvor Amalie Hjort og Anne Jagd var skarpe, og skilte sig ud.

Rødovre HKs næste kamp.
Torsdag den 27. februar kl. 19:30 mod Roskilde Håndbold i Roskilde Hallerne.

Kommentarer
Top