Værnemagerfabrik gik op i røg
A1485.jpg
Den 22. april 1944 blev fabrikken Carltorp på Rødovrevej igen ramt af sabotage. Fabrikken producerede krigsmateriel til værnemagt. Foto: Rødovre Lokalhistorisk Samling
Sabotage: Spillefilmen ’De Forbandede År’ inkluderer for første gang i over 70 år en værnemagerkarakter i en afgørende rolle. Værnemagere var dog at finde i alle lokalsamfund under besættelsen, heriblandt Rødovre.

I sidste uges udgave af Lokal Nyt kunne du læse en artikel om filmen ’De Forbandede År’ og et interview med instruktøren af filmen, Anders Refn. Artiklen handlede om værnemagere i det danske samfund og af den grund er lokalavisen dykket ned i byens historie for at finde frem til store værnemagere, der handlede med den tyske værnemagt inden for Rødovres bygrænse.
”Vi har aldrig foretaget en undersøgelse om værnemageri i Rødovre, men vi ved, der var nogle fabrikker, der blev saboteret fordi de samarbejdede med den tyske værnemagt,” fortæller Marie Drost Aakjær, der er arkivar hos Rødovre Lokalhistorisk Samling.
Det er dog ingen nyhed. Værnemagerne var nemlig at finde overalt i Danmark, da de fleste erhvervsdrivende var blevet ansporet til at samarbejde med den tyske værnemagt i forbindelse med den danske regerings samarbejdspolitik, der blev kørt i de første år af besættelsen.
På trods af, at værnemagere var at finde overalt i det danske samfund, er de sjældent repræsenteret i fiktionsfilm, da der i stedet ofte fokuseres på modstandsfortællinger.
Denne vinkel ses i danske film som Hvidsten Gruppen, Drengene fra Skt. Petri og Frihedens Pris, samt mange andre.

Hvad er en værnemager
Netop fordi værnemagernes fortællinger ofte gemmes væk, når vi beretter om 2. Verdenskrig og besættelsen af Danmark, er der efterhånden mange, der ikke ved, hvad begrebet ’en værnemager’ dækker over.
Den gængse definition af en værnemager er, at det var en person, der havde et økonomisk samarbejde med den tyske værnemagt under 2. Verdenskrig og den danske besættelse. Det er naturligvis også korrekt i en vis udstrækning, men der findes en mere konkret definition, som bedre rammer de reelle værnemagere og ikke alle erhvervsdrivende i perioden.
I retsdokumenter og avisartikler bruges værnemagerbegrebet primært om individer, der har taget eget initiativ til et samarbejde med tyskerne ved for eksempel at gøre forretningen målrettet til at opfylde krav for tysk arbejde, prioriteret værnemagten over danske kunder eller skabt personlige forbindelser til besættelsesmagten for at opnå en større fortjeneste. Begrebet kan dog også i en vis grad benyttes om personer, der på uretmæssig måde har opnået yderligere profit ved at snyde med den danske prislov.



I sidste uge bragte Lokal Nyt en artikel om filmen ‘De Forbandede År’ og et interview med instruktør Anders Refn. Artiklen omhandlede aspekter som landssvigere i Danmark under 2. Verdenskrig, Anders Refns tanker om filmen og den kommende opfølger til ‘De Forbandede År’. Foto: Henrik Petit

Rødovre havde også landssvigere
Alle former for landssvigere, heriblandt værnemagere, var at finde rundt om i det ganske danske land. Der var altid en frygt for, at modstandsgrupper udså sig dig eller dit arbejdssted, hvis du på nogen måde samarbejdede med den tyske værnemagt. I Rødovre var modstandsgrupperne særligt ihærdige i besættelsens sidste år.
”En egentlig modstandsbevægelse opstod først omkring 1944. En af modstandsgrupperne opstod i et lokalt spejderkorps,” fortæller Marie Drost Aakjær. Fabrikken Carltorp blev et yndet mål for de lokale modstandsgrupper.
Carltorp var placeret på Rødovrevej og producerede materialer til den tyske krigsproduktion, heriblandt reservedele til tanks og undervandsbåde. Carltorp blev angrebet flere gange i løbet af besættelsen, hvoraf første gang var den 7. februar 1943.
Fabrikkens ejere lod sig dog ikke kue og blev ved med at genopbygge lokalerne. Kort før midnat den 31. januar 1944 blev en stor del af området sprængt i luften for at forhindre genopbygning.

Opgørets time
Det danske retsopgør i tiden efter besættelsen kritiseres ofte for ikke at være fyldestgørende. Når der tales om værnemageri var det svært at dømme de samarbejdende individer grundet manglende beviser og konkrete retningslinjer.
På trods af, at der blev indført særskilt værnemagerlove, i tiden efter befrielsen for at ramme flest mulige erhvervsdrivende, der havde samarbejdet med værnemagten, gik mange formodede værnemagere fri i retsopgøret.
Flere mistænkte værnemagere blev desuden udelukkende dømt til at skulle betale eventuel fortjeneste tilbage til den danske statskasse.
Ejerne af fabrikken Carltorp blev dømt for deres involvering i landsskadelig virksomhed, hvor de blev anklaget for både kollaboration og svindel. Fabrikken havde bistået den tyske krigsproduktion med krigsmateriel for over 7.350.000 kroner (det svarer til 170 millioner kroner i nutidens penge). Lidt over 51 procent af virksomhedens samlede omsætning kom fra samarbejdet med værnemagten. I alt blev 922.338 kroner konfiskeret, hvoraf dog kun 494.562 kroner reelt blev tilbagebetalt til den danske statskasse.
På trods af sabotagehandlinger begået mod fabrikken, formåede den at vedblive i produktion gennem det meste af krigen. Det leder os hen i en debat om, hvor meget indvirkning den danske modstand reelt havde på den tyske krigsproduktion, men det er nok en diskussion til en anden dag.

FAKTA:

Retsopgør med danske landssvigere

I alt blev over 30.000 danskere interneret efter krigens afslutning.
Over 13.000 mennesker blev dømt ved retsopgøret.
78 mennesker blev dødsdømt, hvoraf 46 blev henrettet.
De fleste henrettelser fandt sted på Christiania i et skur kendt som skyde- eller henrettelsesskuret.
Rødovreborger Arno Oskar Hammeken blev dømt som stikker og Gestapo-medhjælper og henrettet den 15. september 1949.

Værnemagere
Værnemagerbegrebet blev introduceret til befolkningen i 1943. Ordet er sammensat af det engelsk ord ’moneymaker’ og ordet ’værnemagt’, der er en fordanskning af Wehrmacht.
Ophavsmændene bag begrebet var Erling Foss og Gunnar Seidenfaden.
Begrebet ’værnemager’ henviser til en person, der har opnået økonomisk vinding ved at samarbejde med den tyske besættelsesmagt, som de ikke ville have opnået, hvis ikke det var for den tyske besættelse af Danmark.
Der blev indført flere Værnemagerlove i tiden efter besættelsens ophør for at ramme erhvervsdrivende, der havde samarbejdet med værnemagten.

Kommentarer
Top