Tilbage til fremtidens folkeskole
DSC_0820.jpg

De lokale lærere og skoleledere blev sat på opgave af en fremtidsforsker, da de skulle udforske forskellen mellem nutidens og fremtidens folkeskole ved hjælp af farvede kegler.

PÅ PRØVE: De lokale lærere og skoleledere blev sat på opgave af en fremtidsforsker, da de skulle udforske forskellen mellem nutidens og fremtidens folkeskole ved hjælp af farvede kegler. Foto: Red
Onsdag morgen satte 200 lærere sig ind i en forvokset udgave af Michael J. Fox' Delorean og trådte på speederen, da de i selskab med en fremtidsforsker, en sociolog og en kommunaldirektør fløj tilbage til fremtidens folkeskole.

Fremtidsforsker og forfatter Anne-Marie Dahl fik 200 lærere og skoleledere fra Rødovre og omegn til at løbe mellem farvede kegler i en kæmpe sal, da hun bad dem diskutere, hvilke værdier og færdigheder folkeskolen i dag byggede på, blot for så at sende dem stilsikkert ned i den anden ende af lokalet, da de skulle vise, hvor de troede, at den burde være i fremtiden.
Lige netop det misforhold mellem, hvordan de ansatte vurderer folkeskolen i dag, og hvor de tror, den skal være om 10 år for at konkurrere med både privatskoler og globaliseringstendenser, var i højsæde, da den lokale udgave af Danmarks Lærerforening havde inviteret til en dag i fremtidens navn.
Og hvem kunne være bedre til at spå om fremtidens folkeskole end fremtidsforskeren, Anne- Marie Dahl, der hurtigt jog en skræk i livet på halvdelen af det voksne publikum, da hun fortalte, hvordan vi har svigtet ved at lade vores børn hente værdier fra reality-tv alene, istedet for at sætte os ned og se og diskutere det med dem.
Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og forfatter med egen virksomhed. Hun har holdt et utal af foredrag og workshops om fremtidens skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark og Norge og ved derfor, hvad der aktuelt rører sig i uddannelsessektoren. Hun har skrevet bøgerne ‘Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft’, og bogen ‘#tvivl – modet til at vælge i et turbosamfund’.
Hun pegede på, at kravene til skolen mere og mere går mod følelser og værdier end rationalitet og flid, og at skolen må følge med arbejdsmarkedet.
“Vores børn er gode til at sortere og tillære sig, men de gør det ud fra andre parametre end vi er vant til, og hvis vi ikke tilpasser undervisningen, bliver vi overhalet af små kinesiske børn meget snart,” advarede hun.

Tavshedskultur og ytringsfrihed
En af forudsætningerne for hele tiden at skabe en bedre skole, er at vi tør tale om de elefanter, der er gemt i klasselokalerne og på skolegangene. Det mente flere af de lokale lærere i salen, men hvordan gør man det, når man gerne samtidig vil gøre karriere og er bange for konsekvenserne af at fløjte højt efter ledelsen?
Rasmus Willig, der til daglig er leder af Forskningscenter for offentlige og privates ytringssikkerhed skar fra scenen skarpt igennem.
“Hver anden offentligt ansatte har en viden om en sag, som offentligheden behøver kendskab til, men som han eller hun holder for sig selv,” sagde han og fortsatte.
“Det giver stress, fordi man ikke føler man gør sit arbejde godt nok og ikke udfylder den rolle i samfundet, man har valgt og brænder for, og så giver det sygefravær, dårligere økonomi og dårligere service, så i princippet skylder vi alle, at gøre op med tavshedskulturen og sikre lærernes ytringsfrihed, men jeg forstår det godt.”
Istedet foreslår Rasmus Wilig, at alle bør tage den overvældende trussel mod miljøet alvorligt og gøre den til en del af sin hverdag, da det giver både mission og mening, personligt og som arbejdsplads.



FLOT FREMTID: Det er ved at blive en god tradition for Danmarks Lærerforening lokalt at invitere
parter fra folkeskolen til kæmpe udviklingsdebat om det fælles mål, fremtidens folkeskole. Foto: Red

Den gode ledelse
Om nogen ved ansatte på folkeskolerne, hvad det vil sige hele tiden at skulle tilpasse sig ikke bare fremtidens krav, men også skiftende politikeres krav. Men hvordan sørger man for det nødvendige fælles fodslag, når man ændrer kultur og arbejdsgange på så store og vigtige arbejdspladser som en skole er? Det gav Søren Hansen, kommunaldirektør i Lyngby-Taarbæk Kommune, inspirerende bud på, da han blæste en broget samling af lærere og skoleledere omkuld med et oplæg om den gode ledelse i det offentlige.
For Søren Hansen kræver forandringer i kulturen og arbejdsgangen på en arbejdsplads, at alle får en oplevelse af mening og retfærdighed. Derved bakker medarbejdere og ansatte op om forandringerne.
Derfor havde folkeskolen også en kæmpe udfordring efter lockouten, hvor en forandring i hele skolens fundament og indretning blev fulgt op med en ændring af lærernes arbejdstid, som mange lærere havde svært ved at se mening med.
Hvis man havde forventet et foredrag med en masse tal og smarte HR-modeller, måtte man dog gå skuffet ud af salen. Det var der heldigvis ingen, der gjorde.
”Jeg har altså ikke nogen overhead med, eller det vil sige, jo jeg havde et enkelt slide, der viser Sten og Stoffer, der er glade for, at jorden går under, fordi de så slipper for kedelige overheadslides,” sagde Søren og skruede ellers op for tempoet.
Her forklarede han, hvordan man som leder på alle niveauer af det offentlige – fra både stat, amt og kommune, altid skal sikre, at de ansatte stævner ud på en fælles rejse.
”Det er vigtigt at have en klar retning som leder, men hvis man ikke fra start sørger for, at have medarbejderne med, så kuldsejler man. Jeg kigger altid mine ledere i øjnene, når jeg ansætter dem. Hvis de ikke brænder for at gøre dét de skal arbejde med bedre og hele tiden få det bedste frem i deres medarbejdere, så er jeg ligeglad med, hvor godt deres CV er. En stærk offentlig sektor er afhængig af dygtige ledere, der er ildsjæle,” siger an.
Derfor skal fremtidens folkeskole også være drevet af ønsket om at skabe en forankring i staben og en forandring i kulturen, der tager udgangspunkt deri, siger han.
”God gammeldags ledelse handler også om at have sin egen person med i det, man laver. Man skal turde lede og håndtere konflikter, for det skaber nemlig en oplevelse af retfærdighed af arbejdspladsen. Det nytter ikke noget, at man lader én person kører for meget på frihjul eller bare pjække. Det er ikke retfærdigt over for kollegaerne,” understregede Søren, der flere gange tilføjede, at alt, hvad han sagde, var egne synspunkter og ikke kommunens.
”Jeg bilder mig ikke ind, at jeg ved, hvordan en skole skal ledes, men jeg synes helt personligt, at fremtidens folkeskole er meget afhængig af, at fremtidens ledere får skabt en fælles forståelse, der giver medarbejderne mulighed for at finde deres egen vej ind i tidens krav og omsætter strategier og visioner, så de rammer virkeligheden på en god måde.”

Kommentarer
Top