Skal Rødovre Kommune gå i skole
foerste-skoledag-roedovresk.jpg
"Kommunen mener formentlig, de har regnet den ud økonomisk i forhold til at slippe så billigt og ubesværet som muligt, når det kommer til børn og unge med psykiske udfordringer, men noget siger mig dog, at kommunen selv kunne have godt af en tur på skolebænken, hvor der passende kan stå regning, pædagogik og risikoanalyse på skeamet," skriver Kathrine Svendsen i et læserbrev. Foto: modelfoto
læserbrev Den 21. januar havde formand for Børne- og skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen (A), et debatindlæg i nærværende avis med rubrikken 'Elever skal gå i skole'.

Som mor til et barn i skolealderen i kommunen kan jeg kun hilse tanken velkommen, men min egen erfaring er dog, at kommunen ikke altid stiller samme krav til sig selv, som de gør til eleverne. Jeg er mor til en datter på 16 år, der først meget sent – i 9. klasse – blev diagnosticeret med ADD, autisme og skolevægring.
Udredningen var en lang og sej kamp, der tog flere år at få færdiggjort og den sene afklaring gjorde, at hun i samtlige år i skolen har kæmpet for at passe ind og det har af naturlige årsager ført til, at hun har haft et meget højt fravær i skolen.
I hjemmet har der altid været stor respekt om skolen, men når man som barn og elev ikke føler sig hørt og forstået, sker der desværre det, at eleven ikke går i skole.
Efter den sene diagnosticering var det både min og min datters håb, at vi nu kunne blive mødt i øjenhøjde af kommunen, så vi kunne få hende ind på rette spor og hun ville kunne få vendt den negative spiral, mens der stadig er tid.
Efter noget tid i 10. klasse i kommunen stod det klart, at der ikke var afsat tid og ressourcer til at få hende ‘sluset’ ind i skolesystemet igen og at problemet med skolevægringen ikke var løst.
Et forsøg på at række ud til min datters socialrådgiver, i håb om at vi sammen kunne finde en anden meningsfuld vej, blev mødt med en direkte opfordring om at melde hende ud af skolen.
Så det er hun blevet nu – og på den måde falder hun ud af statistikkerne for elever, der ikke går i skole. Men hun risikerer, at blive overført til statistikken af unge, der falder ud af samfundet.
I den sidste telefonsamtale med socialrådgiveren blev mine forslag om en støtte-kontaktperson afvist. I stedet mente kommunen, at hun skal starte i et nyttejob til 15 kroner i timen.
Hvilket formentlig giver fin mening for Flemming Lunde Østergaard Hansen, der på den måde får én elev færre med højt fravær i skolen, men det giver formentlig mindre mening for den 16-årige, der, trods en årelang udredning, alligevel ikke får den hjælp, hun har brug for.
Kommunen mener formentlig, de har regnet den ud økonomisk i forhold til at slippe så billigt og ubesværet som muligt, når det kommer til børn og unge med psykiske udfordringer, men noget siger mig dog, at kommunen selv kunne have godt af en tur på skolebænken, hvor der passende kan stå regning, pædagogik og risikoanalyse på skemaet.

Kommentarer
Top