RHs trænere: ”Vi kan selv afgøre det”
RH_damer-IF_stjernen_075_191019_BP.jpg

Håndbold 1. Division, Rødovre HK - IF Stjernen: Træner Troels Brøns, træner Nikolaj Moltrup-Ryom

På bænken har vi ændret strukturen en lille smule, og det håber vi så giver lidt mere ro og overblik, end der måske har været i de andre kampe, siger Troels Brøns og Nikolaj Moltrup-Ryom. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Vi går efter at blive nummer ni, nummer otte er ligesom kørt, og der er langt op nu. Nummer ni er det vi går efter. Vi tror på, at der er mulighed for at få point i alle kampe, på nær mod Vendsyssel, vurderer Nikolaj Moltrup-Ryom og Troels Brøns.

Rødovre Lokal Nyt talte med Rødovre HKs dametrænere, Nikolaj Moltrup-Ryom og Troels Brøns, efter kampen mod Sæby HK.

Det så svært ud de første ti minutter.
”Vi kom ikke så godt ud til kampen mod Sæby. Vi havde lagt et tryk på pigerne, og det synes vi de skal håndterer når de spiller i 1. division, så de var helt sikker nervøse. Den ”hakkende” start var i min optik et udtryk for, at de var nervøse” siger Nikolaj Moltrup-Ryom.
”Vi havde lidt problemer i første halvleg med, at finde det rigtige sted, og der hvor vi skal trække fra, hvor der er seks minutter tilbage af første halvleg. Så får Sæby en udvisning, og vi smider bolden væk tre gange” supplerer Troels Brøns.
”Vi kommer godt ud til anden halvleg, og kommer foran 15-11. Så begynder det at gå lidt skævt, og vi tager en Time Out for, at få styr på det og få ro på.
Efter Time Outen spiller vi en god åbning, og den løser de aldrig. I den fase hvor vi tager Time Outen, kan begge hold i princippet vinde kampen, da der er et kvarter tilbage” mener Troels Brøns.
”Vi skal være bevidste på, hvor vi står i løbet af kampen, det hjælper ikke noget at vi kommer bagud med fire, og så få kæmpet os tilbage for, at komme bagud med to igen, fordi man slapper af et øjeblik. Det er det vi forholder os til, og det synes vi lykkedes meget godt i dag. Det var det vi gjorde dem opmærksom på i den Time Out” siger de to trænere.

Næste modstander er Roskilde, hvordan ser i frem til den kamp?
Det vil vare rart hvis vi slår Roskilde, for så får vi sat en eller anden form for stime i gang. I forhold til sidste kamp mod Roskilde, så skal vi have styr på Louise Olsen, får vi løst hende, så har vi en god mulighed.

Nu er I væk fra en direkte nedrykningsplads, hvordan vurderer I muligheden for, at fastholde den nuværende placering?
”Vi går efter at blive nummer ni, nummer otte er ligesom kørt, og der er langt op nu. Nummer ni er det vi går efter.
Vi har gode muligheder i de kommende kampe mod Roskilde og Bjerringbro. Det bliver nærmest umuligt mod Vendsyssel, som måske kan spille sig op i Ligaen, den dag vi skal møde dem. Ringsted spillede vi lige op med sidst, så der er også en mulighed. SønderjyskE i den sidste kamp, afhænger alt efter hvor de lige står inden den sidste kamp, om de kan nå noget, eller ikke nå noget, så der er en mulighed der også”, siger Nikolaj Ryom-Moltrup.
”Vi kan selv afgøre det, vi er ikke afhængig af andre hold endnu, så teknisk set, så skal vi bare vinde de resterende kampe. Optimismen er intakt, det hjælper altid at vinde. Det havde set svært ud, hvis vi havde tabt til Sæby. Vi tror på, at der er mulighed for at få point i alle kampe, på nær Vendsyssel”, slutter Troels Brøns.

Kommentarer
Top