Instruktør afslører: Der kommer en opfølger
De-forbandede-aar-1.jpg

Stillfoto fra filmen De Forbandede År af Anders Refn. Foto: Henrik Petit

Forretningsmanden Karl Skov, spillet af Jesper Christensen, står over for nogle svære valg i forhold til, hvorvidt han skal indgå i et samarbejde med den tyske besættelsesmagt og udvide sit netværk til at indeholde tyske kunder. Foto: Scanbox Entertainment A/S
film Med 300.000 solgte billetter er Anders Refns ’De Forbandede År’ allerede en gedigen publikumssucces. I går afslørede han, i Atlas Biograferne, at der er en opfølger på vej.
Fakta

I ’De Forbandede År’ ser vi den danske besættelse gennem familien Skovs øjne. Familien er splittet i forhold til, hvordan de føler, at man skal agere og håndtere besættelsen og det påkrævede samarbejde med den tyske værnemagt. Filmen beskæftiger sig med de enkelte familiemedlemmers valg og beslutninger og sætter spørgsmålstegn ved, om erhvervsdrivende overhoved havde et valg, når det kom til et samarbejde med værnemagten.

Filmen solgte over 300.000 biografbilletter i den første måned.
Filmen har været undervejs i 20 år.
Optagelserne til opfølgeren forventes at begynde i april 2020.

Der var fornemt besøg i Atlas Biograferne i Rødovre Centrum i går. Instruktøren af filmen ’De Forbandede År’, Anders Refn, var på besøg for at fortælle om filmens tilblivelse. Anders Refn afslørede endda over for publikum, at vi sagtens kan sætte vores forventninger op efter en fortsættelse af fortællingen om familien Skov og deres skæbner.
Anders Refn fortalte, at de netop nu er i gang med at søge om støtte til en opfølger til ’De Forbandede År’. Han håber, at optagelserne til den nye film, der kommer til at hedde ‘Opgøret’, allerede kan begynde i april 2020.
‘Opgøret’ er et passende navn, da filmen beskæftiger sig med tiden fra vinter 1943 til august 1945. ’Opgøret’ beskæftiger sig altså med tiden efter samarbejdspolitikkens nedlæggelse, hvor de danske erhvervsdrivende ikke længere vidste, hvilket ben de skulle stå på.

Engageret instruktør
Tilskuerne til denne særvisning af filmen havde mulighed for at stille spørgsmål til Anders Refn efter filmen. Det virkede dog som om, at mange stadig bearbejdede filmen og dermed holdt sig tilbage fra at stille deres spørgsmål til instruktøren. Heldigvis tog den garvede instruktør selv teten: ”Stil jer selv spørgsmålet. Hvad ville I have gjort?” lød det fra Refn ud i salen.
Herefter brugte Anders Refn lidt tid på at forklare grundlaget for filmen, og at han har brugt 20 år af sit liv på at realisere drømmen.
”Hvis man skulle fortælle noget, som virkelig er vigtigt, så må det være det, at jeg er vokset op i skyggen af, alle de myter, der var om de tabte frihedskæmpere og de dumme tyskere osv., og at alle danskere stort set var frihedskæmpere. Vi spurgte ham, om han var ærgerlig over, at fortælling blev til en film og ikke en serie, da formatet havde været oppe at vende flere gange de sidste 20 år.
”Nej, overhoved ikke. Jeg er lykkelig for, at jeg får lov til at lave den som en spillefilm. Det store lærred er det jeg elsker overalt på jorden. Jeg er meget, meget lykkelig over, at det blev på denne her måde,” forklarede Anders Refn, der i den grad virkede stolt af sit team.



Anders Refn sidder i den varme stol med undertegnede i Atlas Biograferne i Rødovre Centrum og svarer velvilligt på alle spørgsmål omkring filmen ’De Forbandede År’ og produktionen bag. Foto: Martin Skov-Johansen

Ikke enig i kritik
En af de største kritikpunkter, som ’De Forbandede År’ har modtaget er, at den virker ufærdig. Det kan vi jo som sådan også konkludere nu, at filmen faktisk er, når der bliver produceret en opfølger. Et andet kritikpunkt er, at filmens ambitionsniveau i en vis grad har været med til at forringe kvaliteten af filmen og dens yderst vigtige hovedpointer. Anders Refn er dog uenig.
”Det er et synspunkt nogle har, men jeg deler det ikke.”
Ifølge instruktøren er et stort persongalleri hans måde at formulere sine film på.
”Vi har gjort os meget umage for at gøre det så realistisk og forståeligt som muligt. Alle får plads til at træde i karakter i filmen.” siger han og fortsætter:
”De film, hvor man kun har det gode mod det onde, de interesserer mig ikke specielt meget. Alle mennesker i denne film skal du have sympati for. Det er sjovt at beskæftige sig med, at alle mennesker fra starten er søde, sympatiske og sandesøgende, og tror, at de gør det bedste. Og så går det rigtig galt,” pointerer Anders Refn om, hvorfor han har valgt at fremstille karaktererne så nuanceret og inkludere samtlige landssvigertyper.

Afspejler storpolitik
Ifølge Anders Refn er det et gammelt trick at tage en familie og spejle fortællingen i deres oplevelser. ’De Forbandede År’ er dog banebrydende lige netop på dette punkt, da de som den første danske film spejler hele den politiske situation under besættelsen af Danmark i den lille familie og giver publikum mulighed for at forstå alle karaktererne og deres beslutninger til fulde.
”På film har man aldrig ville gå den vej. Man har ligesom hellere ville lave noget, hvor det var sort og hvidt, så folk ikke er i tvivl om, hvad de skal tænke,” ytrer Anders Refn. Han har desuden helt ret. For eksempel har den danske værnemager ikke været repræsenteret på film i form af en afgørende karakter siden 1948. De danske film har langt hellere ville lægge fokus på modstandsfortællinger frem for fortællinger og dramatiseringer af landssvigernes historier.
Det er lige netop dét, som denne film gør op med. Hovedkarakteren, Karl Skov (spillet af Jesper Christensen), er fabriksejer og har problemer med at få hjulene til at køre rundt efter den 9. april 1940. Samtlige af hans forretningsforbindelser ansporer ham til at samarbejde med den tyske værnemagt, men det har Skov ikke lyst til. Han prøver gennem hele filmen at finde andre muligheder, men må til sidst se i øjnene, at der ikke er nogen vej uden om et samarbejde, hvis han vil undgå at gå konkurs og sende sine medarbejdere udi arbejdsløshed.

En værnemager i fokus
I ’De Forbandede År’ ser man altså en værnemager i hovedrollen og filmen formår derfor at gøre op med den klassiske fortælling, som har domineret danske og internationale film omhandlende besættelsen og 2. Verdenskrig generelt. På den front er filmen også banebrydende, da den gør op med et muligt ’tabu’ i dansk filmhistorie. Vi står derfor med spørgsmålet til Anders Refn om, hvorvidt det altid har været planen at have værnemagerkarakteren i fokus eller om det er noget, der er blevet besluttet i løbet af de 20 år, filmen har været undervejs.
”Det var konceptet fra starten af fordi jeg netop synes, at jeg gerne ville have en ikke-nazistisk, demokratisk, succesrig forretningsmand, der selv kæmpede sig op. Han er ikke nogen overklassedreng, han har ikke fået det hele forærende, det er ikke noget han har arvet. Han har kæmpet sig op fra ingenting til det han er i dag, så han har virkelig noget at tabe, hvis det går galt. Og netop at stille ham over for det dilemma ’hvad fanden gør du nu mand’. Lukker du bare for fabrikken eller prøver du at finde på et eller andet, som de alle sammen gjorde”. ”Hele Danmark var jo værnemagere i starten, det var vi jo”.

Anders Refn svarede velvilligt på spørgsmål i Atlas biograferne. Foto: Red.

Appellerer til forståelse
Da vi spørger Anders Refn om, hvad han ønsker at opnå med filmen, er hans svar klokkeklart.
”Jeg vil appellere til forståelse. Jeg synes folk skal blive klogere, og ved at leve sig ind i de her karakterer, så kan vi jo selv mærke, hvad man selv ville have gjort. Karl Skov går efter reglerne,” fortsætter Anders Refn, inden vi får afbrudt ham og spørger om værnemagerkarakteren Karl Skov mon bliver initiativtager til at samarbejde yderligere med værnemagten eller om han kommer til at fungere som en ’bagmand’ for modstandsbevægelsen. ”Nja, men det kan han jo komme til. Du ved jo ikke, hvad der sker i to’eren,” svarer Anders Refn med et blink i øjet og griner.
Vi må nok tålmodigt vente og håbe på, at opfølgeren ’Opgøret’ bliver indspillet og produceret, så vi kan få et punktum i fortællingen om familiens Skovs skæbne. Måske endda vi er så heldige, at der kommer en tre’er, der beskæftiger sig med selve retsopgøret og tiden i Danmark umiddelbart efter besættelsens ophør. Det er i hvert fald tydeligt, at instruktør Anders Refn har meget på hjerte, når det kommer til 2. Verdenskrigs fortællinger.

I næste uge dykker vi ned i en lokal sag om sabotage mod en værnemager.

Kommentarer
Top