I Sverige er Almquist også en stjerne
WEB_Malmö_vs_HV71_230819_IN-42-of-97.jpg
Marcus Almquist i den hvide udebanetrøje, da HV71 spillede i Malmø. Foto: Ian Nielsen
ishockey Den 16-årige Marcus Almquist kæmper en hård kamp for at kunne leve af sin passion, ishockey. Selvom der er masser af udfordringer, er livet som ishockeyspiller i HV71 en succes, hvis Marcus selv skal sige det.

Den første sæson i HV71 har langt fra været en dans på roser, men det har været med til at styrke den talentfulde rødovredreng, som endelig ser ud til at bide sig fast i den stærke U20 trup.
”Det er jo godt for Marcus udvikling, at han møder modgang på og udenfor isen, men engang imellem kan man som forældre føle, det er lige vel i overkanten,” siger Marcus Almquists far, Jesper, som ofte tager den godt tre timer lange køretur til Jönköping, hvor byens stolthed, HV71 har hjemmebane.

Marcus på vej hjem til sin lejlighed i Jönköping, hvor familien ofte kommer på besøg. Foto: Red.



Og der har været udfordringer på og især udenfor isen. Det kommer vi tilbage til, men vi kan da allerede nu afsløre, at det ikke var fedt for en 15-årig knægt at blive banket op af en kvinde, der var smurt ind i blod.

Fire haller
Vi ankommer fredag eftermiddag til den smukt beliggende Jönköping, der ligger i bunden af den storslåede sø, Vättern, der er omgivet af klipper, der rejser op på både vest- og østsiden af søen.

Det bliver hurtigt mørkt og vi tager til Kinnaps Arena, hvor HV71 har hjemmebane. Jesper viser os rundt og der er masser at se på, for halområdet består af fire ishaller, to konditions- og styrkelokaler, en skudhal, kiosk, café og en større administration.
”Det er en ting, som er rigtig fedt her i HV, at der er en administration, som hele tiden er åben, så der er nogle at komme i kontakt med. Det har givet mig tryghed og gør det hele mere professionelt,” siger Almquist, da vi taler med ham om lørdagen.


Spillerne skal bære jakkesæt, når de er til kamp. Det er derfor en nydeligt
klædt rødovredreng, som kommer os i møde foran HV71’s hjemmebane,
Kinnarps Arena. Foto: Red.

En enorm speed
Efter rundvisningen skal Almquist i kamp. Han skal spille for U20 mod Linköping.
”Det er ligesom et lokalopgør, så der er altid meget nerve på mod Linköping. Men det er også en vigtig kamp, fordi det hold som vinder, kommer op i top 4,” fortalte Marcus dagen inden vi skulle mødes. Linköping er det nærmeste hold, geografisk set, men det ligger 130 kilometer fra Jönköping, hvilket beviser, hvor ekstremt langt vores naboland er.

Almquist spillede i 2. kæden og både Marcus og kæden gjorde det godt. Nogle af med- og spillere var i dobbelt størrelse af Marcus, som på ingen måde var kyst og gang på gang viste sine store tekniske kvaliteter, både skøjtemæssigt og sin handling af ishockeystaven.

Det som fascinerede mig mest hos rødovreknægten var en enorm speed. Selvom nogle modstandere var fire år ældre, så trak Marcus fra sine modstandere, når han akselerede med pucken. Selvom Marcus altid har været hurtig, så var farten øget.
”Inden sæsonen kunne vi vælge to fokusområder. Jeg valgte eksplosion og udholdenhed. Jeg kan godt mærke, at eksplosionstræningen har gjort mig hurtigere,” siger han.

Marcus speed er øget i det svenske, hvor han har ønsket eksplosionstræning.

Marcus overlegne teknik gav en naturlig plads i powerplay, mens han måtte se kampen fra bænken, når holdkammeraterne spillede i undertal.
”Der er fuld fokus på mit spil i egen zone, som skal blive bedre. Jeg arbejder på at forbedre det og jeg er sikker på, jeg udvikler mit defensive spil, så jeg også kommer til at spille boxplay.”

Kampen endte 6-5 til Jönköping, Marcus fik en assist på et i øvrigt fremragende powerplaymål i en hæsblæsende kamp, hvor pasninger var præcise, tempoet var højt og de personlige fejl overraskende store.

Opløftet over en god ishockeyoplevelse kunne vi se frem til U18-kampen dagen efter. En kamp, hvor vi havde store forventninger til rødovreknægten.

Tøjet på hjemmebane er sort og gult. Marcis ses i midten. Foto: Red.

Fik fem afleveringer
Var fredagens kamp en stor oplevelse, så var det lige modsat om lørdagen. En stor omgang solo-hockey uden teamspirit og med få rigtige beslutninger.
Almquist spillede i 1. kæden og fik fem pasninger i hele kampen. Kampen var forfærdelig at se på, da flere af hjemmeholdets spillere havde mere travlt med at begå unoder end at spille ishockey og HV71 skulle være glade for, at de havde besøg af bundholdet, så de trods alt vandt 5-1. Ingen point af Almquist, selvom han havde et par store muligheder, men han var uskarp.
”Der er altid høje albuer. Selvom holdet er sat, er der høje albuer, men når vi kommer ud fra isen, er vi alle gode venner, men vi er da hårde ved hinanden på isen til træning og det kan også ses i nogle kampe,” forklarer Marcus, der tog kampens udvikling overraskende godt.
”Jeg er blevet rykket op og ned i kæderne, har haft skiftende medspillere og spilletid. Det drejer sig om, at jeg ikke skal påvirkes af omgivelserne, men koncentrere mig om, hvad træneren siger og have fokus på mit eget spil.”

Marcus i vanlig stil med et lavt tyngdepunkt og høj fart, der gør det svært at stoppe ham. Foto: Red.

Det stopper ikke Marcus at udfordre flere modstandere på egen hånd. Foto: Red.

 

Marcus kom frem til en chance på egen hånd, men han måtte se pucken suse over mål i en kamp, hvor han ikke fik point. Men han er overbevist om, at han vil opnå to point i gennemsnit i resten af sæsonen. Foto: Red.

Jo, Marcus Almquist har udviklet sig og det viser sig over weekenden, at han også er blevet mere moden i mange henseende.

Top 5 forward i Sverige
Den største oplevelse under U18 kampen var en snak med en far til Marcus holdkammerat Elias Elmlund, som også er fra årgang ’03.

Jeg forklarede, at Marcus havde godt af at komme op og spille med de bedste svenske spillere og møde modgang. I Danmark var han stjerne på godt og ondt. Elmlund afbrød mig:
”Du må ikke tro, Marcus ikke er stjerne her i Sverige. Han har været skadet, trænerne har givet ham unormalt mange udfordringer og først nu givet ham spilletid, som han er berettiget til. Marcus er top 5 forward i sin årgang i Sverige og han er en stjerne, som alle i ishockeyverdenen kender.”
”Jeg ved, at dem som Marcus spiller i kæde med i dag, de har spurgt træneren, om de må spille med ham,” siger Elmlund, der også undrede sig over, hvorfor pokker de så ikke spillede sammen.

Store ord om den 16-årige rødovredreng, der glimtvist beviste sine styrker, der altså er eminente – også i Europas bedste ungdomsliga.

En fed lejlighed
Efter kampen kører vi sammen hjem til Marcus lejlighed, der viser sig at være en fed 2-værelses med udsigt til et parklignende område med legeplads, boldbane og naturligvis en hockeybane, der minder om en dansk rullehockeybane.

Udsigten fra lejligheden er denne park, hvor der er legeplads, basketbane og hockeybane, som kan skimtes i baggrunden. Foto: Red.

Vi sætter os i køkkenet, mens Jesper og min søn, Patrick, spiller pool i stuen. Marcus har lige skiftet fra sit blå jakkesæt, som er påkrævet til kamp, til et mere afslappet outfit. Skjorten sidder stramt om den hårdt pumpede overkrop og de volumenøse overarme, han er tydeligvis meget i styrkelokalet.

Han er klar til interviewet og det viser sig, han snart fyrer nogle skarpe punchlines af, som ikke er normalt af en 16-årig. Jeg har ofte interviewet unge talentfulde atleter i denne alder, som er fremragende i enstavelsessvar, fordi de er nervøse, men også her viser Marcus modenhed og en professionel tilgang til det arbejde, som han vil gøre alt for, så ishockey bliver den professionelle levevej i mange år fremover.

Han fortæller levende om byen, sine nye klubkammeraterne, ledere, skole og livet generelt som ishockeylærling i en svensk topklub.

Der er udfordringer
Men der har også været udfordringer, som den svenske forælder Elmlund tidligere har nævnt.
”Jeg har jo ikke produceret de point, som jeg selv havde troet og ønsket og jeg føler, det er meget vigtigt at komme op og spille U20, men har jeg skullet arbejde meget hårdt for at få spilletid. I starten fik jeg 2-3 skift pr. kamp, så det har ikke været nemt.”
”Til U20 blev jeg skadet, da der røg et ledbånd i hånden mellem tommelfingeren og håndleddet. Jeg kunne bare mærke, det var ikke godt,” siger Marcus og fortsætter:
”Min hånd var i gips i nogle uger efter to ugers genoptræning var jeg klar igen, men jeg var ude længe. Det var virkelig kedeligt og jeg blev lidt trist, specielt når jeg så de andre spille kampe og det var jo der, de sjove kampe begyndte. Det var rigtig øv.”

”Det er vigtigt, jeg er med på U20, for jeg får mere fart i mit spil der, så det er bedre for min udvikling, men jeg har ingen problemer med det fysiske, selvom jeg selvfølgelig skal yde lidt ekstra for at få fat i pucken og så gælder om at komme væk,” siger Almquist, der har højden imod sig, men bestemt ikke styrken.

Skal rykke op med U18-landsholdet
”Men jeg føler, det går godt nu,” siger han og kommer ind på, hvad han har ønsker for resten af sæsonen.
”Hvis resten af sæsonen skal være fed, så skal jeg fortsætte, som det går nu, hvor jeg er kommet fast på 20’erne og så vinder vi SM-guld med enten U18 eller U20.”
”Desuden skal vi rykke op med U18-landsholdet, for vi har helt klart muligheder, når tyskerne er oppe i A-gruppen. Jeg ser ikke nogen af de andre som skræmmende og selvom det er den udskældte årgang ’02, så er vi ikke så dårlige, som vi bliver gjort til, men det er vigtigt, at alle er klar. Bare vent og se,” siger Almquist, der altid ser optimistisk på hockeyfremtiden.

Den vigtige draft
U18 VM bliver et vigtigt udstillingsvindue for Almquist, som er med i NHL-draften til næste år, men er det overhovedet noget, som en 16-årig tænker på?
”Det tænker jeg rigtig meget på, det vil jeg ikke lægge skjul på. Men lige nu, tror jeg, det er vigtigst, hvordan det går i næste sæson for mig i U20-rækken her i Sverige og til VM i 2021 med U20 og især til U18 VM, hvis vi er rykket op, så det er vigtigt, at også landsholdet får succes,” siger Almquist, der har Morten Green som agent.

“Det er helt klart min drøm at blive taget i første runde og det største vil da være at slå Bødkers danske draftrekord, men i første omgang drejer det sig om at komme i betragtning.”
Mikkel Bødker blev draftet i 1. runde som nummer 8 af Phoenix Coyotes i 2008.

Livet som ishockeylærling
Flere rødovrespillere har forsøgt sig i Sverige som ungdomsspillere. Nogle har haft godt af mødet med den stærke ungdomsliga og benhårde betingelser, hvor danskerne af princip kommer bagerst i køen forstået på den måde, at er man som dansker ikke markant bedre end sine svenske holdkammerater, så får man ikke chancen.

Det har mange spillere oplevet og til trods for åbenlyst talent, er der flere, der ikke er gået gennem nåleøjet i forhold til, hvor mange der har haft sportslig glæde af turen til Sverige. Men Marcus har gode odds, blandt andet fordi han hurtigt er faldet til.
”Det er et skønt liv, når man lever som professionel og det er ikke det samme, som at spille ishockey i Danmark. Jeg savner selvfølgelig vennerne der hjemme, men jeg har hurtigt fået venner her. Mine holdkammerater kommer fra hele Sverige, så vi står i samme situation, når vi møder ind første dag. Vi kender ingen og nye venskaber skal bygges op. Den eneste forskel er, at jeg taler dansk og de taler svensk,” siger Almquist, der i øvrigt taler glimrende svensk, men han har også haft en sæson i Malmø, som ofte har været inviteret med til camps og cups.

”Jeg kunne rigtig godt lide at spille i Malmø, men det er mere professionelt her i HV71, hvor jeg også går i skole, mens pendlede frem og tilbage mellem Malmø og Rødovre. Her bruger jeg størstedelen af min tid på hockey og det er dét, jeg elsker at foretage mig.”

Marcus overfor en af sine tidligere holdkammerater fra Malmø, hvor Marcus spillede en sæson.

Dagen starter klokken 5
Jönköping er en pæn stor provinsby med godt 90.000 indbyggere, som er lidt mindre end Aalborg. Da lejligheden ligger i centrum, er der cirka fem kilometer til hallen og det tager en halv time med bus til træning.
”Uret ringer klokken 5 og jeg er rigtig dårlig til at stå op om morgenen, så jeg har et specielt ur, der larmer meget, så tager jeg bussen til stadion, hvor vi skal mødes klokken 6. Vi har fys i en halv time og så er der 50 minutter på is. Så får vi morgenmad inden vi skal i skole, som er fra klokken 10 til 14.”

”Så har vi  lidt fritid inden vi skal til træning igen. I timerne inden træning mødes vi ofte og spiller NHL på PS4 eller går i skudhallen. Så er det på is igen i en time og 20 minutter. Efter træningen får vi aftensmad og så har vi fri.”
”I sommerperioden er vi meget på stranden, som ligger lige op af centrum. Her er nærmest sydlandsk stemning, så det er kanon fedt i de varme måneder,” synes Marcus.

Jeg har interviewet flere rødovredrenge i det svenske og de er ikke altid begejstret for det svenske køkken.
”Jeg kan rigtig godt lide maden her. Vi får rigtig meget kylling, fisk, pasta, kartofler og kødsovs.”

Selvom Marcus er faldet til i det svenske, glemmer han ikke sin barndomsby. På en central plads i lejligheden står eksempelvis beviset på, han blev kåret til Årets Idrætstalent i Rødovre i 2017.

Den blodige dame
Og nu tilbage til den blodige dame, for Marcus fik en rigtig dårlig start i Jönköping.
”Jeg fik en lejlighed i centrum, i øvrigt to minutters gang fra stranden, så det var meget fedt.

Men en af de første dage i lejligheden, kom jeg hjem med min far og samtidig kom en dame og mand, som vi troede boede i lejlighedskomplekset. Vi skulle gennem endnu en dør med lås, inden vi kom hen til min lejlighed. Vi var i lejligheden i 10 minutter, da det bankede hårdt på døren og en dame råbte og skreg.”
”Det var damen fra før, men nu var hun smurt ind i blod. Hun råbte, at hun var blevet forsøgt voldtaget og manden stadig var der. Min far og jeg gik med damen, som havde en flaske i hånden, udenfor og det viste sig, at damen havde smadret flasken og stukket manden, så det var hans blod, som damen var smurt ind i. Han råbte, hun var sindssyg.”
”Politiet kom og det viste sig at være narkomaner. Det var en ret voldsom oplevelse,” husker Marcus

Kort tid efter han havde boet i lejligheden, blev Marcus syg med influenzalignende symptomer og han havde svært ved at få vejret.
”Så jeg tjekkede lejligheden og det viste sig, den var fyldt med skimmelsvamp. Jeg krævede af klubben, at han ikke kom tilbage i den lejlighed, selvom den ville blive renoveret. Han kom til en midlertidig lejlighed i to måneder, hvorefter han så fik den fede lejlighed, han bor i nu,” fortæller far Jesper.

Men her stoppede problemerne ikke, da han noget tid senere blev forsøgt overfaldet af nogle unge mænd, men han slap fra dem og løb hjem, hvor han lige akkurat nåede at få låst døren, inden de hentede ham. Efter det har der ikke været noget og Marcus er meget glad for, han har også lejligheden i næste sæson.
”Ja, for jeg bliver her i HV71, for vi har skrevet under på en 3-årig kontrakt. Jeg skal meget gerne op på to point i gennemsnit,” siger han og gør sig klar, for vi skal tilbage til Kinnarps Arena, der denne gang er fuldstændig udsolgt med 7000 tilskuere, for HV71’s SHL-hold skal møde Växjö.


Bag Marcus ses ‘rammerne’ til de tre øvrige ishaller i forlængelse af Kinnarps Arena.

Kommentarer
Top