Her kan du slå katten af tønden
fastelavn-rødovregaard-cv-6.jpg
Der er rig mulighed for at slå katten af tønden søndag den 23. februar. Blandt andet på Rødovregaard, som på billedet, der er fra 2017. Foto: Arkiv
fastelavn Rødovregaard, Rødovrehallen og Rødovre Centrum er klar med tøndeslagning fastelavns-søndag.

Fastelavn står for døren og der er flere steder i byen, hvor du kan komme udklædt som din favorit superhelt og give katten en på sinkadusen. På Rødovregaard er der gratis adgang til kattequiz og tøndeslagning på Heerup Museum fra klokken 10-16, hvor ’DUI Leg og virke’ bidrager med tønder og fastelavnsboller.
Hvis du ikke foretrækker at slå på tønden under åben himmel, er der heldigvis råd for det. I Rødovrehallen arrangerer Rødovre Kommune tøndeslagning fra klokken 14-16 med godteposer, præmier for bedste påklædning og lotteri. Arrangementet i Rødovrehallen koster 25 kroner for børn og 50 for voksne. I Rødovre Centrum skal du ikke til læderet. Ved Føtex vil der fra klokken 11-14 være tøndeslagning i forskellige aldersgrupper. Der er slik, fastelavnsbolle og kakaobrik til alle udklædte børn samt konge- og prinsesse-
kroner til vinderne. De 1 til 3-årige starter klokken 11. klokken 12 er det blevet de 4 til 7-åriges tur, inden de 8 til 12-årige slår katten af tønden klokken 13.

Kommentarer
Top