Festligt gensyn med de brølende 1920’ere
Zirkus-Pressebillede-3.jpg
Kunstnerkollektivet Zirkus har ikke sparet på noget, når de bringer stemningen fra 1920'erne til byen. Med sig har de et kæmpe swing-orkester og dansepiger. Foto: Line Svindt
fest og dans Hvis du er vild med jazzmusik, kabaret og champagne, så skal du bestille billet til Zirkus’ spektakulære show, der løber af stablen den 6. marts i Kulturhuset Viften.

De brølende 1920’ere er særdeles populære i øjeblikket. Tidsperioden fungerer både som inspiration til temaaftener og forestillinger, samt tv-serier og film. Begejstringen for 1920’ ernes fest og farver vil ingen ende tage. Nu har du også muligheden for at opleve 1920’erne i en musikalsk totaloplevelse i Kulturhuset Viften i marts.

Inspireret af 1920’erne
Den 6. marts byder Viften og kunstnerkollektivet Zirkus dig velkommen til et show inspireret af 1920’erne, hvor du kan opleve et swing-orkester bestående af 14 musikere, dansere, artister og meget mere.
I følge arrangørerne er der lagt op til en uforglemmelig aften med store kulisser, flotte kostumer og en masse små performances. Du bliver taget gennem et dekadent univers lige fra dét øjeblik, du træder ind ad døren.
Køb billet online
Hvis du gerne vil være en del af denne ekstraordinære aften, så har du lige nu mulighed for at købe billet til arrangementet på viften.dk.
Du kan endda købe en ’Dinner & Show’ billet, der inkluderer en 3-retters middag fra Folkets Madhus og ekstra underholdning af caberet-pigerne, Zirkus Sisters.



Zirkus og Kulturhuset Viften lægger op til en festlig aften med champagne, musik og dans. Foto: Line Svindt

 

Kommentarer
Top