Fastelavn er mit navn…
fastelavn_05_190212_BP.jpg
I weekenden kan du komme til fastelavn i Rødovres fire kirker. Foto: Arkiv
fastelavn Efter en kold – og i år ganske blæsende og våd – begyndelse på året, kan vi nu igen mærke, at dagene er blevet længere. Solen er oppe inden børnene er på plads i skolen – og den er ikke gået ned endnu, når de fleste er hjemme igen om eftermiddagen.

lurer foråret om hjørnet, og vi kan så småt begynde at ane de første blomster og fuglefløjt.
Men før vi når så langt, gælder det fastelavn. Tiden der byder på udklædning, kattekonger og -dronninger og ikke mindst velsmagende kaloriebomber i form af forskellige slags fastelavnsboller. Ordet fastelavn er afledt af tysk, Fastel Abend, altså fasteaftenen, eller måske kender vi også tidens andet navn nemlig karneval, Carne Vale, italiensk for kød og ‘at fjerne’. Fastelavn er altså tiden, hvor vi siger farvel til kød og goddag til fasten, her i tiden op til påske.
Fasten er en vigtig del af kristendommen, og den skal minde os om Jesus egen faste, da han befandt sig i ørkenen i fyrre dage, hvor Djævlen forsøgte at friste ham. Sådan fortæller både Markus, Lukas og Matthæus i deres respektive evangelier. Senere blev fasten til en slags forberedelsestid til påsken, hvor de kristne gav afkald på kød og hvedebrød for at vende blikket indad.
Til fastelavn blev det tradition, at man – som Jesus – skulle værge sig mod det onde. Tøndeslagningen, som mange af os i høj grad forbinder med fastelavn, var tidligere noget anderledes, man placerede en stakkels levende sort kat inde i en tønde, som man slog til for at symbolisere, at ondskaben blev jaget væk. Udklædningen havde sammen funktion – jo mere uhyggeligt et kostume, desto større chance var der for at jage Djævlen på flugt.
Udover tøndeslagning og udklædning er fastelavn blevet markeret på forskellig vis i Danmark gennem tiderne. Fastelavnsbollen var den sidste luksus før fyrre dages faste, men i det hele taget var fastelavn tidligere primært en højtid for voksne, hvor det i dag mest er for børn. Fastelavnsriset blev brugt til at prygle ondskaben ud med, men i dag bliver det heldigvis mest brugt af børn til at vække forældrene på en mere fredelig måde.
Der findes også helt lokale traditioner. På Ærø findes en tradition for, at børnene vækker byen klokken 5 om morgenen med sange om fastelavnsboller, mens de voksne bærer en maske i løbet af dagen. På Amager findes der en anden gammel tradition for fastelavnsoptog til hest, hvor rytterne besøger handlende og gårde, der byder på punch.
Her i Rødovre fører vi nogle af traditionerne videre – men dog i en anden form. Lørdag den 22. februar inviterer Rødovre Kirke til fastelavnsgudstjeneste i kirken klokken 14 med efterfølgende tøndeslagning udenfor sognehuset. Man må gerne være klædt ud, og vi byder også på en fastelavnsbolle. Alle er velkomne, det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.

Kommentarer
Top