Besøger plejebørn to gange om året
faxemile_barnafsystemet.jpg
Forleden gav Jesper Clausson 10 gode råd til kommunen efter et liv som plejebarn. Idag takker kommunen for hans mod og gode råd.
Intet er som det plejer Meget har ændret sig siden Jesper Clausson for 30 år siden blev anbragt uden for Rødovre Kommune, der i dag besøger deres plejebørn mindst to gange om året. "Jeg tror indsatsen betyder, at vi i fremtiden vil se flere mønsterbrydere som Jesper," siger den kommende borgmester.
Plejefamilier efterlyses?

På årets første dag efterlyste statsministeren en bedre indsats for anbragte børn. Nu følger din lokalavis op og efterlyser derfor unge eller voksne, der har været anbragt tidligere eller plejefamilier, der har haft børn boende, for at sætte fokus på det vigtige område.

Hvordan er livet i en plejefamilie egentlig?
Hvad vil det sige at være anbragt og har de tidligere anbragte børn og plejefamilier, der ofte slås med regler og muligheder, gode råd til det offentlige, som kan hjælpe kommunerne med at følge op på statsministerens visioner om at gøre en ekstra indsats for anbragte børn?
Det spørgsmål vil Rødovre Lokal Nyt gerne stille dem, det hele handler om i dette forår. Det gør vi for at give en stemme til dem, der måske har brugt hele deres liv på at skrige under vand, og måske for at videregive gode råd til dem, der er berørt af systemet, hvad enten de er børn i pleje, plejefamilier eller sagsbehandlere i kommunen.
Vi har allerede vig-
tige fortællinger og gode råd til både plejefamilier og sagsbehandlere på vej fra tidligere anbragte i både familiepleje og fra børnehjem forskellige steder i Danmark, ligesom vi har gode råd fra socialrådgivere og familieplejekonsulenter på vej, men vi vil gerne høre fra endnu flere, der har kendskab til livet som anbragt. Det gælder, uanset om du arbejder med området, er plejefamilie eller tidligere plejebarn.

Vil du vide mere, så skriv til
andre@rnn.dk eller
ring på 31 12 26 10.

Hvert år anbringer Rødovre Kommune omkring 100 børn uden for hjemmet, men det sker ikke på samme måde som for tre årtier siden, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Britt Jensen (S).
I dag er det nemlig barnets reform, som vægter barnets stemme højest, der tæller. Det er med andre ord barnets ret, og ikke forældrenes ret, der understøtter, at barnet får en god og tryg barndom.
“Når det ender med, at et barn skal anbringes, er det altid med en ydmyghed, fordi det er en meget indgribende indsats. Det er yderst vigtigt, at børnene er med i processen og at forældrene oplever en gennemsigtighed og ærlighed i forløbet,” siger Britt Jensen, der tiltræder som borgmester i Rødovre i næste måned.
Hun retter en stor tak til Jesper Clausson for hans mod til at stå frem i sidste uges Lokal Nyt, hvor vi som medie blander os i den aktuelle debat om anbringelser af børn og videregiver gode råd til kommunen fra brændte børn, der ved har oplevet systemet indefra.
“Jeg har stor respekt for den måde, han har evnet at tackle en svær start på livet. Vi skal lytte til dem, der selv har prøvet en anbringelse for de ved, hvad der skal til i sådan en situation. Deres erfaringer og viden er vigtig og skal bruges til læring i forhold til anbringelser. Det bliver vi klogere af. Derfor er jeg rigtig glad for, at Jesper i dag er flyttet tilbage til Rødovre og har overskud til at give sine gode råd videre,” siger Britt Jensen og tilføjer:
“At han som et såkaldt ‘barn af systemet’ vil give noget tilbage til Rødovre – synes jeg, er meget flot og værdifuldt.”

Tryghed og omsorg
Heldigvis er der sket meget på anbringelsesområdet, siden Jesper blev anbragt, og selvom den kommende borgmester ikke kan gå ind i en konkret anbringelse, er hun glad for, at Jesper udtrykker taknemmelighed for, at han blev anbragt i en plejefamilie og at han takker Rødovre Kommune for at tage ansvar for at anbringe ham som barn.
“Jeg har altid haft det udgangspunkt, at vi skal værne om vores udsatte børn og unge. Vi skal hjælpe dem og sikre, at alle børn får den bedste fremtid med tryghed og omsorg. Og det er vores pligt at tage vare på de børn og unge, som har brug for, at det offentlige tager ansvar og træffer de svære beslutninger om en anbringelse,” understreger Britt Jensen.
Hun støtter derfor også regeringens initiativer på området og er meget glad for, at kvaliteten i anbringelser af børn og unge er sat øverst på regeringens politiske dagsorden.
“Det er fremsynet for vi skylder vores udsatte børn og unge, at tage vare på dem og sikre deres fremtidige udvikling,” siger hun.



Halvdelen anbringes før de fylder 14 år
Rødovre Kommune har i de sidste mange år altid prioriteret tidligere indsatser. Halvdelen af de cirka 100 børn, der hvert år fjernes fra hjemmet sker inden barnet er fyldt 14 år.
I sidste uge afslørede Jesper dog, at det også var i studietiden efter hans 18 års fødselsdag, at han havde brug for kommunen.
Noget Britt Jensen mener, der er kommet god fokus på.
“Vi har lagt vægt på efterværn og en fjerdedel af vores anbringelser er efterværn for unge over 18 år. Erfaringerne viser, at det er vigtigt at skabe så trygge forhold for børn og unge som muligt og i Rødovre benytter vi oftest plejefamilier som anbringelsessted, fordi det medvirker til at skabe gode og trygge familiære forhold for det enkelte barn eller ung,” påpeger hun.

Rødovre Kommune har i de seneste år udviklet området meget og indført flere forebyggelsesindsatser for børn og unge, som eksempelvis fødselssamarbejdet.
“I fødselssamarbejdet er kommunen tæt på udsatte familier allerede inden fødslen, hvor samarbejde mellem hospital og kommune medvirker til at støtte familierne. Vi har også etableret et børnehus for børn og unge, som har brug for særlig støtte,” siger Britt Jensen.

Hun vurderer, at udviklingen er gået i retning af mere fokus på området og børnenes tarv er heldigvis kommet i højsædet. Der var en anden praksis den gang, før anbringelsesreformen og barnets reform blev indført. Det var en tid, hvor barnets stemme ikke var den vigtigste, men derimod forældrenes stemme der vægtede højest. Sådan er det ikke længere.”

Tager gode råd med
I sidste uges artikkel om Jesper Clausson https://www.rnn.dk/2020/02/barn-af-systemet-kommunen-lod-jesper-alene-i-10-aar/ beder vi ham give ti gode råd til, hvordan kommunen kan blive bedre, og vi kan afsløre, at der også i næste uge vil komme endnu flere fra andre plejebørn fra Rødovre. Det tager den kommende borgmester imidlertid som en positiv ting.
“Jeg er meget glad for de 10 gode råd, som Jesper giver i artiklen, idet de er meget håndgribelige. De 10 råd svarer heldigvis også til den måde, anbringelsessager håndteres i Rødovre Kommune i dag. Vi har fokus på barnets tarv, og vi forsøger desuden at skabe et godt samarbejde med de anbragte børns forældre, da det er altafgørende for, at de anbragte børn kan være trygge i deres anbringelse,” vurderer Britt Jensen.
“Når Rødovre anbringer børn uden for hjemmet i en plejefamilie, er det vores forpligtelse kun at anvende de plejefamilier, der er godkendt af Socialtilsynet. I Børnefamilieafdelingen er der ansat familieplejekonsulenter og socialrådgivere, som altid tager på besøg hos relevante plejefamilier for at sikre det rigtige match til barnet,” fortsætter hun.

Kommunen har ændret praksis på området
Cirka en måned efter, at et barn i dag er blevet anbragt, tager Rødovre Kommunes familieplejekonsulent på besøg hos barnet og plejefamilien for at sikre, at matchet stadig er det rette, og at barnet har det godt og trives i den nye familie.
Familieplejekonsulenten sikrer sig under besøget, at plejefamilien har de rette kompetencer til at tage vare på barnet. Efter tre måneder vil der være et opfølgningsbesøg, hvor det vurderes, om det er den rette indsats for barnet.
Det er familieplejekonsulenter, som fører tilsyn med de børn, der er anbragt i plejefamilier. Tilsynet varetages i dag – i modsætning til dengang Jesper var anbragt – af den anbringende kommune og omfatter mindst to årlige tilsynsbesøg hos barnet og plejefamilien.
“I Rødovre vil vores anbragte børn i plejefamilier derfor opleve, at der gennemsnitlig vil være fire til fem besøg om året fra Rødovre Kommunes familieplejekonsulenter og socialrådgiver. Besøgene vil centrere sig om dialogen med barnet for at sikre, at barnet har det godt og udvikler sig, som det skal. Desuden er der stort fokus på efterværn – netop med det formål, at børnene har de rette betingelser for at kunne komme ud i voksenlivet og klare sig godt,” siger Britt Jensen og afslutter:
“Jeg håber og tror på, at vores indsatser i dag medvirker til, at vi ser endnu flere mønsterbrydere, som Jesper er et godt eksempel på.

Kommentarer
Top