81 nye P-pladser blev billigere end forventet
bus-21-damhusboulevard_002_211215_BP.jpg

Bus på Damhus Boulevard

De nye parkeringspladser på Damhus Boulevard blev billigere end forventet. Foto: Brian Poulsen
anlæg Det er ikke altid, at de kommunale anlægsprojekter bliver dyrere end forventet. Regnskabet for moderniseringen af parkeringsforholdene på Damhus Boulevard viser nemlig, at kommunen brugte mere end én millioner kroner mindre end forventet.

Arbejdet er udført på strækningen fra Damhustorvet og op til Randrupvej, hvor der er anlagt nye fortove, etableret cykelsti, ny beplantning og 81 parkeringspladser.
I alt var der afsat 6,6 millioner kroner til opgaven, men Rødovre Kommune slap med at punge 5,4 millioner kroner ud for arbejdet. Rødovre Kommune oplyser, at mindreforbruget blandt andet skyldes et godt licitationsresultat, få uforudsete udgifter og en besparelse på asfalten, da den oprindelige asfalt var i bedre stand end først antaget.
Mindreforbruget på knap 1,2 millioner kroner ryger fluks tilbage i kassebeholdningen.

Kommentarer
Top