2610 forever
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Jeg har jo rykket tæltpælene op og rykket noget nord for Rødovre. Min kone og jeg havde talt om at komme lidt længere væk fra byen. Vi trængte til at komme lidt ud på landet ved skov og strand. Højt til loftet – ja, og væk fra børnene.

Jeg var lidt bekymret for, om jeg nu kunne passe ind – kunne det lade sig gøre at hive manden ud af Vestegnen OG hive Vestegnen ud af manden. Jeg er jo lidt en 2610-forever type og udtaler Rødovre med rulle-r, Rrrødovr.
Indtil videre er det ikke gået skide godt. Jeg startede ellers med at holde mig lidt for mig selv. Være flink, åben og imødekommende. Ja, bare prøve noget nyt.
Det gik fint til at starte med, men så er der selvfølgelig den emsige nabo fra helvede, som, udover at være en snobberøv, også er milimeter-demokrat og generelt en brokkerøv. Mine buske er for høje, flyttebilerne måtte ikke berøre hans grund eller vende i hans indkørelse, jeg skal klippe mine træer (som han ikke kan se), men da jeg ikke gjorde det, så gjorde han det selv osv. osv. osv.
En dag, da konen og jeg kom hjem fra arbejde, var tossen ved at stille små metalhegnspæle forbundet med små snore op. For fanden stå i, at nogle skulle køre på hans grundstykke. ”Ja, jeg sætter lige lidt skelpæle op…”
Jeg har lært, at har man ikke noget pænt at sige til folk, så skal man holde mund (det gælder kun i tale og IKKE for klummer), så jeg sagde ikke noget, men vendte blot ryggen til og gik mod mit hus. Måske lidt provokerende og ubehøvlet, men i forhold til, hvad jeg havde lyst til at sige, var dette en mere optimal løsning for os alle.
Min kone blev dog stående – og jeg har så også lært, at man ikke skal lade andre stå med aben. Så jeg vendte om og besluttede mig for at give udtryk for min uforbeholdne mening om ham, hans kone, børn, hund, bil og ja det faktum, at vi skulle deles om den samme ilt.
Skal vi sige, at jeg droppede filtret og bare lod ordene flyde frit, som de nu blev formet i min hjerne. Som den trofaste læser nok vil vide, så kan jeg ret mange diabolske eder og forbandelser, men I har kun set toppen af isbjerget – min nabo fik HELE isbjerget at høre på meget kort tid. Han stod med åben mund og forstod ikke helt, hvad der ramte ham.
Hvis han nogensinde havde håbet på øl over hækken og fællesgrill, så tror jeg, at han meget hurtigt blev klar over, at det nok ikke var en oplagt option – og konebytteri kom nok heller ikke på tale.
Jeg tror, jeg sluttede af med at sige: ”Sådan nogle typer som dig, har vi slet ikke på Vestegnen. Divaer har det svært i junglen og en dag forsvinder de bare sporløst. Det er også det, vi kalder for rocker-skjul. En ”leg,” hvor rockerne vælger gemmestedet for dig. Og se du nu bare at få bygget den mur, jeg mangler sgu et sted at male noget grafitti!!”
Som min kone sagde: ”Jamen, så fik vi da lige hilst ordentlig på naboen, Chrumme!”

Kommentarer
Top