Vil ikke samarbejde med Goldman Sachs
roedovreport_091_111119_BP.jpg

NY KAPITAL: Nu er der endelig kommet gang i byggeriet ved Rødovre Port igen. Foto: BP

Enhedslistens viceborgmester, Peter Mikkelsen, frasiger sig en af de største investorer i Rødovres fremtid og understreger, at hvis byggeriet ved Rødovre Port havde været offentligt, ville Enhedslisten have modsat sig samarbejde med Goldman Sachs. Foto: Brian Poulsen
Rødovre port Enhedslistens viceborgmester, Peter Mikkelsen, frasiger sig en af de største investorer i Rødovres fremtid og understreger, at hvis byggeriet ved Rødovre Port havde været offentligt, ville Enhedslisten have modsat sig samarbejde med Goldman Sachs.

Da Lokal Nyt i december kunne fortælle, at byggeriet i den gamle brandtomt ved Rødovre Station igen var gået igang, strømmede det ind med kommentarer fra bekymrede læsere, der undrede sig over, at Rødovre vil have noget med den amerikanske investor Goldman Sachs at gøre.
En af dem er Klaus Brohammer.
“Uanset alt det gode, det være sig financiering, økonomi, sociale foranstaltninger, landskabsarkitektur med videre, som kan gøres gældende, finder jeg det dybt kritisabelt, at kommunen på nogen som helst måde involverer sig med en kapitalmagt og udnytter som Goldman Sachs,” skriver han i et indlæg til Rødovre Lokal Nyt.
“Vil Rødovre kommune virkelig tillade sig at se bort fra alle de skræmmende spor og sager dette firma er involveret med,” fortsætter han.
Men det er altså ikke Rødovre Kommune, som opfører Rødovre Port, understreger viceborgmester, Peter Mikkelsen.
“Enhedslisten Rødovre stemte imod Rødovre Port. Primært fordi byggeriet er for tæt med en bebyggelsesprocent på 300. Vi glæder os til gengæld over, at mange boliger vil være ungdomsboliger,” siger Peter Mikkelsen og fortsætter:
“Det er ikke Rødovre Kommune, der handler med Goldman Sachs. Det er investor. Det er to private, der handler sammen. Sådan er kapitalismen. Enhedslisten Rødovre ville modsætte sig, at Rødovre Kommune engagerede sig med Goldman Sachs.”

Kommentarer
Top