Steffen Klarskov ” Vi ved vi kan slå alle hold”
RMB-odense_034_060919_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey: Rødovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs. #91 Steffen Klarskov

Steffen Klarskov har fundet storformen, vist målfarlighed og fået fart på skøjterne. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Vi går ind til hver kamp på samme måde, vi ved vi kan slå alle hold, men stadig går vi også ydmygt ind til alle opgaver, siger Steffen Klarskov.

Efter sejren over Esbjerg Energy, talte Rødovre Lokal Nyt med Steffen Klarskov som har fundet storformen, har vist målfarlighed og fået fart på skøjterne.
”Det er en super fornemmelse at vinde over Esbjerg”, siger Steffen Klarskov. ”Vi har haft en tung december og nu har vi vundet to kampe i streg, så det er klart at det har hjulpet på humøret, det har været en god uge”.

I har på det seneste vundet over Aalborg, SønderjyskE og nu Esbjerg, formstærke hold, og har tabt til hold der ligger længere nede i tabellen?
”Vi går ind til hver kamp på samme måde, vi ved vi kan slå alle hold, men stadig går vi også ydmygt ind til alle opgaver. Vi må også se i øjnene, at vi i de fleste kampe er underdogs, og det synes jeg vi gør fornuftigt. Vi spiller ydmygt, specielt i den kamp hvor vi vinder over Aalborg, selv om vi er presset en stor dele af kampen og måske, hvis man ser objektivt på det, ikke havde fortjent at vinde, så kæmper vi stadig hårdt. Det synes jeg vi har gjort i den her uge, i begge sejre mod to dygtige mandskaber, så det er egentlig bare det.
Når vi spiller sammen som en enhed, og tingene lige flasker sig, målmanden står godt og folk ofre sig og blokker skuddene, og vi scorer på vores chancer, så er vi et godt ishockeyhold”.



Om kampen mod Esbjerg siger Steffen Klarskov.
”I dag møder vi et mandskab med meget få folk, jeg mener de er nede på tre kæder og har en tynd back besætning Et par spillere går ud, men det er jo stadig nogle gode spillere der er inde på den anden side, og det skal man selvfølgelig respekterer. De kommer måske med en lidt mere passiv game plan, også i forhold til at have energi til at spille tres minutter, når vi ruller på med fuld gas, og skøjter mere end dem. Det klart, at kampbilledet måske også er lidt mere i vores favør, så kan vi også tillade os at spille lidt mere offensivt, når vi har kræfterne til at skøjte hjemad” vurderer Steffen Klarskov.

Næste kamp er mod Odense.
”Det var en skidt kamp vi spillede i Odense, som vi egentlig havde under kontrol, men vi slap lidt på gassen og Odense viste, at de stadig er med. Det er ikke et dårligt hold, i en liga hvor man skal være der hver gang for at vinde, så det skal vi være igen på tirsdag. Vi skal selvfølgelig komme ud med den samme ydmyghed, som vi har gjort mod de hold hvor vi har været underdog, så på tirsdag må vi nok hellere tage favoritværdigheden, og gøre os fortjent til den”, slutter Steffen Klarskov.  

Kommentarer
Top