Stafet For Livet får støtteforening
stafetforlivet-2009_091_310819_BP.jpg

Stafet For Livet har fået sin helt egen støtteforening.

Stafet For Livet har fået sin helt egen støtteforening. Foto: Arkiv
Stafet For Livet De er langtfra lige så kreative med navngivningen, som med aktiviteterne på rådhusplænen, folkene bag Stafet For Livet, der nu har fået sin helt egen støtteforening.
Fakta

Ønsker man at høre mere, blive medlem eller blive en del af det frivillige arbejde kan man kontakte formand Christina Christophersen på E-mail christina_reuter@hotmail.com

Foreningens navn er Stafet For Livet Rødovre – støtteforening. Hvis formålet er godt, må navnet gerne være lidt kedeligt. Så længe det er sigende i hvert fald.

Efter 2 år med stafetten i Rødovre, har folkene bag det kæmpe arrangement på rådhusplænen nemlig indset, at det er svært at skaffe sponsorere til at drive selve stafetten.



”Derfor kom vi i styregruppen for stafetten på den ide at oprette en støtteforening, som har til formål at skaffe kapital, som skal bruges til at drive stafetten,” fortæller foreningens formand, Christina Christophersen.

Hun oplyser, at det koster i omegnen af 120.000 kroner at drive selve stafetten.

” Vi har fra start haft det mål i styregruppen, at de penge skulle findes via sponsorater, så det ikke greb ind i formålet med selve stafetten: nemlig at samle penge ind til kræftens bekæmpelse,” siger hun og uddyber:

”Med denne støtteforening ønsker vi at få en stor medlemsbase, som vil stille deres arbejdskraft til rådighed på diverse arrangementer, hvor pengene vil tilgå foreningen. Det er eksempelvis på ’Vi Elsker 90’erne’, hvor vi satser på at kunne skaffe en masse mennesker til bar-tjanser og lignende.” 

 

Nu skal der skaffes penge

I løbet af de næste mange måneder sætter den nye forening alle sejl ind på at skaffe penge til at afholde Stafet For Livet igen. Først skulle foreningens dog lige vedtages på en stiftende generalforsamling, som blev afholdt hos Loaderiet i Rødovre, men det var en formsag og selve arbejdet kan nu gå i gang.

”Vi håber at vi kan skaffe en masse ildsjæle som har lyst til enten at være medlemmer eller som ønsker at indgå i arbejdet sammen med bestyrelsen om nogle tiltag som gør, at vi kan skaffe kapital til foreningen. Alt overskud som foreningen laver, går til driften af Stafet For Livet Rødovre.” 

 

 

 

Kommentarer
Top