Smedens sidste hammerslag
borgmester-erik-nielsen_450_200120_BP.jpg
Efter 26 år ved roret er det slut. Rødovres borgmester, Erik Nielsen, har i dag meddelt at han stopper som borgmester ved udgangen af marts måned. Foto: Brian Poulsen
en æra en slut Han har om nogen fået rettet op på en skrattende økonomi og han kan se tilbage på at have muliggjort vilde byggeprojekter og fornyelse af byen, der sikrer Rødovres udvikling mange år frem, men smeden, der engang blev politiker, meddeler i dag, at han stopper som borgmester. Og så vil han altså hellere tale om dengang, der var lang kø for at skyde ham ned, så han havnede i vandet på Rødovre Byggelegeplads.

Hvordan har du det med at tabe til Hans Toft?
”Ha ha ha, jeg har nu aldrig set det som en konkurrence om, hvem der kan sidde længst som borgmester. Faktisk skulle jeg overtales flere gange for overhovedet at stille op,” griner Erik Nielsen, så det giver genlyd i det store kontor.
Det er lørdag og med undtagelse af den altid nærværende sekretær og en ensom rådhusvagt, er Rødovres borgmester alene på rådhuset.
Det har han været flere gange, end han har tal på i løbet af de 26 år, hvor han har siddet i midten af den hestesko, der udgør meningernes smeltedigel i den aflange kommune.
Han er en mand af den gamle skole, der står tidligt op for at læse aviser, svare på mails og sætte sig ind i de sager, der skal behandles i løbet af dagen, men snart er det hele slut.
Den 31. marts ringer Erik Nielsen med den lille gyldne klokke i kommunalbestyrelsessalen for sidste gang. Første punkt på dagsordenen bliver ’valg af ny borgmester’.
Ishockeymålmanden, der blev smed, der blev politiker, stopper som borgmester.
”Jeg sagde det allerede til mine nærmeste efter sidste valg, at jeg ikke ville stille op igen som borgmester. Så skulle jeg gå ind i en valgkamp som 69-årig og være borgmester i starten af 70’erne. Det vil jeg ikke, men jeg vil give nøglerne videre på det rigtige tidspunkt og det er før budgettet for næste år skal i gang med at lægges efter marts måned. Det skal være den nye borgmesters opgave uden, at jeg blander mig,” siger Erik Nielsen, der fortsætter perioden ud som menigt medlem af kommunalbestyrelsen.

I 1986 blev Erik Nielsen ansat som leder af Jobcentret i Rødovre Kommune. Han har været borgmester siden 1994. Foto: Privat

Kan du lade være med at blande dig?
”Jeg tror, jeg vil nøjes med at have min indflydelse i den socialdemokratiske gruppe og så række hånden op i salen, når det passer til den politik, der skal føres,” understreger Erik Nielsen.
Havde der været baggrundsmusik til hans rejse mod magten, kunne det meget muligt have været til udødelige Kim Larsen, der synger om drengen, der kom til verdenen på femte sal, men ender med at bede ministeren om at holde op med at være så høj i hatten og tage benene ned fra skrivebordet.
Det stod nemlig ikke skrevet i stjernerne, at sønnen af den enlige mor til fire børn skulle ende som en af de mest markante politiske personligheder i Danmark.
Det var heller ikke mejslet ned, at rejsen skulle tage ham hele vejen fra Husum over et lille kælderværelse i Islev til Arne Jakobsens ikoniske byrådssal i hjertet af forstadskommunen på kanten af hovedstaden.

Erik stillede op til kommunalvalget 1989, hvor han blev valgt ind. Han blev efterfølgende gruppeformand, viceborgmester og medlem af Økonomiudvalget. Foto: Privat

Har nået alt i kommunalpolitik
Rækken af tillidsposter er længere end han selv lige kan huske denne lørdag morgen, men efter i alt 30 år som lokalpolitiker, er det ikke svært at udråbe tiden som formand for Kommunernes Landsforening, som et højdepunkt. Et højdepunkt af den slags, der giver både udsigt og indsigt, men også sved på panden og højdeskræk.
”Det var en stressende tid. Jeg skulle endnu tidligere op og sætte mig ind i endnu flere områder og sager, da der hele tiden var forhandlinger med de forskel-
lige ministerier,” husker Erik Nielsen, der godt kan mærke, at tiden i KL trak tænder ud både fysisk og psykisk. De mange møder og lange køretider trak hårde veksler på både kollegerne og familien i Rødovre.

Erik startede som arbejdsdreng i 1969 hos Richard Jensens Enke og var i smedelære gennem 4 ½ år. Han har derudover været ansat på Atlas DK og hos Lindinger Agro Co. Foto: Privat

Ville ikke være minister
Han er flere gange blevet spået til at skifte andedammen ud med de høje bølger på Christiansborg. Selvom han kigger afvisende ud af vinduet over på de endnu nøgne, men snart firkantede træer på rådhuspladsen, må man antage, at han er blevet spurgt mere end bare én gang af en Socialdemokratisk statsministerkandidat, om han ville give det et skud.
”Jeg har altid tænkt, at mit talent nok ikke rakte så langt. Det er måske noget med min opvækst, at jeg har tænkt sådan, men som borgmester har man altså meget mere indflydelse på det lokale liv. Vi kan tage en beslutning den ene uge, se gravemaskinerne gå i gang ugen efter og mærke glæden hos børn senere på året, når de flytter ind i en helt ny institution. Det er det hele værd,” siger Erik Nielsen resolut, men tilføjer alligevel, efter en kunstnerisk tænkepause han normalt ikke har for mange af: ”Set i bakspejlet kunne det måske alligevel godt være, at mit talent kunne række.”

Erik er født i 1953 og er opvokset i en 2-værelses lejlighed i 1960’ernes Husum med tre søskende og en enlig mor. Foto: Privat

Økonomien kom først
Det er 30 år siden, at han som formand for ishockeyklubben blev overtalt til at stille op som kandidat for at hive stemmer hjem til partiet og det var i kommunalbestyrelsen, at han mødte sin hustru Annes mor.
Der bliver også tit diskuteret politik hjemme i villaen på Kirkesvinget og det er i ærlighedens natur med en vis glæde, at parret nu ser frem til at kunne holde weekendferier uden, at der skal snakkes telefon eller det skal planlægges et helt år i forvejen.
”Jeg kan allerede mærke glæden ved ikke længere at skulle være bundet af en dagsorden og en proppet kalender, men jeg har ikke fortrudt et eneste år. De har alle været fyldt med meget spændende bekendtskaber, vigtige udfordringer og muligheder for Rødovre,” siger Erik Nielsen, der afløste Per Møller som borgmester i 1994 med det ene formål at få styr på den skrattende økonomi.
”Det har jeg langtfra gjort alene. Jeg har været sammen med mere end 70 forskellige KB-medlemmer og en stærk gruppe i Socialdemokratiets bagland, hvor vi hele tiden vender idéer og visioner. Der har været mange svære beslutninger i årenes løb, men vi er blevet kendt for at tage ansvar og hele tiden kigge visionært fremad. Det er jeg stolt af at have stået i spidsen for, og hvis man spørger mig direkte, om jeg har nået dét, jeg skulle eller ville, er svaret ja,” siger han og uddyber på en måde, så man skulle tro, han alligevel er klar til endnu en omgang valgkamp:
”Vi har fået styr på Rødovres økonomi og efterlader en populær by, hvor folk gerne vil til. Der er massive forbedringer over hele linjen og folk står i kø for at bo hos os, fordi vi er en velfærdskommune med gode forhold og en gennemsnitlig kassebeholdning på over 150 millioner kroner. Det er lykkedes ved at være ordentlige og være forudseende.”
Hvis man går ham en smule ind mod knoglerne, har han dog én enkelt ting, han gerne ville have gjort anderledes i forhold til de mange vilde byggeprojekter, der lige nu kendetegner Rødovre.
”Vi har måske været lidt for langsomme. Vi kunne godt have gjort noget ved mange af de tomme grunde og store muligheder noget før, men jeg har i hvert fald selv været opmærksom på, at vi ikke bare lukkede hvem som helst ind i fællesskabet, som måske ville snylte på vores gode by og bygge uden kvalitet.”
Jægersoldat af natur
At Erik Nielsen er en populær mand i Rødovre, vidner stemmetallene selvfølgelig om én gang hvert fjerde år, men at renomméet rækker ud over Damhussøens skærmende vand, kunne man se på listen af venner og kolleger fra hele landet, som stod i kø for at sige tillykke med 25 års jubilæet for et år siden.

Erik Nielsen viser Dronning Margrethe og Prins Henrik rundt i Rødovre, da kommunen i 2001 fejrede 100-års jubilæum. Foto: Privat

Hvorfor stoppede du ikke der?
”Det ville have været lidt patetisk at stoppe ved et jubilæum. Mange kører efter at nå en bestemt milepæl. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har gået efter at få den bedst mulige kommune i Danmark og der har kontinuiteten været vigtig. Min indsigt og indflydelse på beslutninger, der vedrører Rødovre har haft en betydning i tiden efter mit jubilæum, så tiden har ikke været til at sige stop, før alting er givet ordentligt videre og det er det nu,” understreger Erik Nielsen.
Han er typen, der kan komme i dårligt humør over den offentlige debat og er faktisk tit blevet beskyldt for at styre kommunalbestyrelsesmøderne meget autoritært, ja nærmest arrogant.
Men, hvis man kender den jægersoldat i ham, som Lisbeth Zornig fik ham til at vise hele verdenen ved at fortælle sin baggrundshistorie om arbejderdrengen, der blev tvunget til at blive tidlig voksen og tage ansvar, ved man også, at det skyldes indignation. Den personlige involvering, der gør, at et angreb på kommunen er et angreb på ham personligt, og omvendt. Hvem har også nogensinde sagt, at følelser ikke passer til et jakkesæt. Især når smeden i ham alligevel er for selvstændig til at lytte til koret af kommunikationseksperter, der hele tiden siger, han skal tage en lyseblå skjorte på, fordi det ser mere troværdigt ud.
”Så hopper jeg altså i en hvid,” griner borgmesteren.

Borgmesterkontoret har altid stået åbent for byens børneinstitutioner, der altid har fundet borgmesterkæden fascinerende. Foto: Privat

Teknologi og innovation
Selv om garderoben snart skal skiftes lidt ud, kommer Erik Nielsen ikke til at hente forårstøj op fra kælderen.
Der ligger nemlig et bevis på det alt for travle liv i form af en pose med gamle videoer af børnene, der skal digitaliseres og lige netop dén opgave står højt på Eriks hemmelige to-do-liste. Altså den, der snart overtager økonomiske slagsmål om byggerier og grundskyld.
”Den slags er der nu andre, der må overtage,” mener borgmesteren, som ikke
synes, hans egen baggrund adskiller ham politisk fra mange af de nye karrierepolitikere, der strømmer frem. Måske lige netop derfor, er han en værdig indehaver af det Ridderkors han i så mange år faktisk ikke ønskede at få, men fik for få år siden.
”Det er stadig mennesker, som brænder igennem for det, de tror på. Deres barndom er måske mere en anden arbejderbarndom end min, men det er stadig en moderne arbejderbarndom, eksempelvis,” siger Erik Nielsen og advarer alligevel lidt imod dem, at der planlægges politiske indhop som en del af karrieren bare for at lande et godt job bagefter.
Den største frygt på demokratiets vegne har den snart afgående borgmester dog på ungdommens vegne.
”Jeg er bange for demokratiets fremtid, især i kontekst af den nye teknologi med al dens påvirkning af forståelse og holdninger hos vores yngste,” siger Erik Nielsen og tilføjer:
”Derfor er noget af det, jeg også er
allermest stolt af, at vi har fået sat teknologi og innovation på skemaet. Det giver børnene en forståelse for, at de bliver påvirket, så de kan se, at alle ‘sandheder’ ikke er helt sande. Hele det system med algoritmer og fake news skal de kunne kende og bruge aktivt i stedet.”
Da han tilbage i 1974 blev aktiv socialdemokrat for at bekæmpe arbejdsløshed, sejlede ventelisterne for både ældre og børn i Rødovre. Kampen mod ventelister blev en personlig kæphest og som han selv siger med en sjælden åbenlys stolthed over egen præstation:
”I gamle dage kunne man nogle gange vente flere år på en institutionsplads. Det var forfærdeligt for familierne, hvor glæden over deres nyfødte, hurtigt blev til en bekymring om at få passet deres barn, når de skulle starte på arbejde. Når Ørbygård er færdigbygget, er vores eneste reelle venteliste for dem, der gerne vil flytte til Rødovre.”

Borgmester Erik Nielsen fik hjælp af Kronprins Frederik og daværende miljøminister Ida Auken, da Ejbybunkeren i 2012 blev indviet. Foto: Brian Poulsen

Intet nævnt – intet glemt
I de sidste par år har kritiske læsere skudt med skarpt efter den afgående borgmester, som de har beskyldt for at bebygge vores by med henblik på at skabe sig selv et eftermæle, man kan se helt fra hovedstaden.
Han sukker lidt, som en maratonløber, der har løbet de første 42 kilometer blot for at opdage, at der stadig mangler en spurt.
Alligevel lykkes det os ikke at få ham til at remse op, hvad han helst vil huskes for.
”Stærke fællesskaber og have fået styr på økonomien, som jeg blev hyret ind til,” ender det i bedste fald med at blive.
Og så alligevel ikke.
Selvom han er kendt som en benhård forhandler, ja nogle gange næsten helt sort-hvid, når partierne indkaldes én gang om året til at gennemgå fordelingen af byens ressourcer, har han altid helst ville snakke om ting som børnetræer, headspace, servicebus, Musik Unik, bycykler og julepakker.
Den slags ting, der egentlig ikke koster særlig meget, men som betyder en masse for mennesker, der har brug for dem.
”Lidt ligesom vores idé med at sprede bænke ud over hele byen. Det er jo ikke min idé, men baglandets. Vi har generelt ingen facitliste på det, vi laver, men vi prøver at kigge fremad. Vores by har brug for, at der kommer mange initiativer på bordet. Det er så vores ansvar at prøve dem af juridisk og politisk,” filosoferer han lidt, inden han alligevel ender på såkaldt sikker grund.
”Men hvis man skal sige, jeg har gennemført et politisk projekt, så hedder det en stærk fællesskabskultur.”

Den tidligere ishockeyspiller Michael Smidt og borgmesteren i skøn selfie-
forening efter at førstnævnte i 2014 blev kåret som Årets idrætsudøver i Rødovre. Foto: Brian Poulsen

Skal kunne tåle kritik
Han var kun 35 år gammel, da han blev viceborgmester, men analysen af forskellen mellem det politiske liv og et almindeligt arbejdsliv, har ikke ændret sig.
”Det handler om at træffe beslutninger på vegne af andre end sig selv og det kræver en vis støbning at holde til, at der altid er nogen, der mener, man kunne have gjort noget endnu bedre på andre områder, som de synes, er endnu vigtigere. Man skal kunne tåle kritik,” siger Erik Nielsen, der har måtte tage imod en del fra især Ekstra Bladet på det sidste.
”Jeg prøver at være ydmyg og tænke over, at mine beslutninger påvirker mange menneskers liv og ikke kun ét. Den luksus har vi ikke som lokalpolitikere. Vi har ansvar fra vugge til krukke,” siger han på en måde, så det sikkert lyder lidt mere højtideligt, end det egentlig var ment. Men igen, hvis det er smedens sidste hammerslag, man hører, må det godt runge lidt.
Som da højhusene i Kærene blev sprængt i luften efter borgmesteren personligt, nogle år før, tog beslutningen om at evakuere tusinder af mennesker morgenen efter nytårsaften.
”Jeg var så nervøs den dag, de skulle sprænges. Tænk, hvis noget gik galt,” mindes borgmesteren om dagen, hvor han tog direkte fra sprængningen i Rødovre til København og blev udnævnt som formand for KL og dermed blev chef for en af de største samling arbejdsgivere herhjemme overhovedet.
Det betød en vild kamp med lærerne og en af historiens største lockouts herhjemme.
”Politik handler også om mod,” siger Erik, der mener, at lige netop mod er noget, man skal grave frem inde i sig selv, hvis man har fået den nødvendige rygdækning til det.
Derfor har han heller ikke noget godt råd til Britt Jensen, der følger efter ham i borgmesterstolen.
”Nej, hun skal gøre sig sine egne erfaringer, men jeg står klar, hvis hun har brug for sparring, ligesom hun altid har gjort for mig,” siger han og tilføjer alligevel noget, han gerne vil give videre til alle i den sal, der snart skal sige farvel til ham som borgmester:
”Vi skal passe godt på de frivillige i vores by. Vi skal ikke skubbe dem foran som gidsler af det politiske system. De er en del af demokratiudviklingen og får hele vores samfund til at hænge sammen. Det er en kæmpe værdi, at mennesker med overskud, bruger det lokalt.”

Onsdag den 22. januar 2020 meddeler Erik Nielsen, at han stopper som borgmester den 31. marts 2020. Foto: Brian Poulsen

Farvel til de frivillige
Det ville ikke være svært at opremse fem store sager for hvert af de 26 år, Erik Nielsen har været byens borgmester, men ligesom han ender med at tale om de frivillige, når vi prøver at få ham til at svinge hammeren bare én sidste gang over sin arvtager, vil han hellere rose dem, der har fået byen til at hænge sammen og dem, der har stået tæt på ham på rådhuset.
”Det er jo ikke kun de 70 kommunalpolitikere, der har taget de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Vi kan se på flere målinger, at vi har fået udviklet Rødovre Kommune som arbejdsplads med mere end 3000 ansatte til at være en sammentømret organisation med en meget høj social kapital. Det er medarbejderne i Rødovre, der er vores allervigtigste ressource,” siger Erik Nielsen og rejser sig for at indikere, at nu bliver afskedsinterviewet også lidt for følsomt.
Men selvom han har en hemmelig flugtvej på kontoret, bliver det alligevel svært at flygte fra både minder og kolleger, de kommende måneder. Alt han tager med sig rent fysisk, kan være i blot en enkelt lille kasse, men billeder fra besøgende børn og markante personligheder på væggene beviser, at livet som borgmester leves der, hvor man har sat sine fingeraftryk uden for kontoret.
“Jeg skylder Anne og børnene stor tak for den opbakning, jeg har fået gennem årene. Det har været et privilegium og en stor ære at have været borgmester i Danmarks bedste kommune, og føle den kæmpe opbakning blandt de mange borgere, erhvervsfolk og medarbejdere. Tusinde tak.”

Med vanlig charme afslører Erik Nielsen vinderen af Årets Ildsjæl på Ørbygård i december måned sidste år. Foto: BP

Kommentarer
Top