Rødovre er holdet de andre ikke kender
WEB_Nick-Crawford_RMB-herning_183_151119_BP.jpg
Nick Crawford er fuld af optimisme for resten af sæsonen. Foto: Brian Poulsen
ishockey Vi lægger op til et nyt hockeyår med et interview med Rødovres canadiske back, Nick Crawford. Han fortæller om de mange skader, en høj moral i truppen og at Mighty Bulls bliver slutspillets ’Dark Horse’.
Fakta

Født: 23. februar 1990
Barndomsby: Caledo, Ontario
Højde: 185 cm
Vægt: 85 kg
NHL: Valgt i 6. runde af Buffalo Sabres
AHL: Har spillet 262 kampe i AHL

Rødovres uheld er nærmest uendelige. Senest er Miro Keskitalo skrevet ind på skadeslisten, men en back spiller hver eneste gang og med et højt bundniveau, canadiske Nick Crawford.
”Ja, jeg har heldigvis været skadesfri, men når det gælder skader, så spiller vi altså i en kontaktsport og vi spiller mange kampe på en uge, så er skader uundgåelige og det har intet med vores fysiske beskaffenhed at gøre. Nogle gange er et hold heldig gennem en sæson og næste sæson kan det være omvendt. Det er bare en del af sporten og i denne sæson har vi bare været utrolig uheldige,” siger Nick Crawford, der ikke umiddelbart lader sig mærke med, at der hele tiden skiftes ud i kæderne på grund af de mange skader:
”Nej, egentlig ikke. Skader kan være hårdt for et hold, men det kan også give muligheder for andre spillere til at få mere istid og påtage sig større roller på holdet end det måske var forventet fra starten af sæsonen.”
”Man kan jo se, vi i dag har spillere, der er vokset med opgaven og har fået mere selvtillid i takt med, de spiller mere. Det kan blive en fordel for holdet senere på sæsonen, når vi har får skadesfri trup,” siger Crawford optimistisk.

Skal stå sammen
Når man ser Rødovres kampe fra lægterne, kan man blive helt frustreret over de mange skader og derfor kædeændringer stort set til hver eneste kamp.
”Det tænker jeg ikke over, for jeg er back og spiller med en ny kæde i hvert skift, fordi vi er tre backpar og fire angrebskæder. Hver angrebskæde bidrager til holdet på hver deres måde fra kamp til kamp. Fakta er, at jeg har virkelig nydt min sæson i Rødovre og det har været super sjovt med alle gutterne på holdet. Vi står sammen,” pointerer den canadiske back, der fortsætter som sammenholdet, som en vigtig del for succes.



”Vi skal til at få point igen. For at få point på kontoen kræver det, vi står sammen som et hold og kæmper som enhed i hele kampen ligesom, da vi besejrede Aalborg 2-1. Det er ikke godt, når vi taber så mange kampe, men netop kampen mod Aalborg viser, hvor mange karaktér, der er ikke trup, fordi vi havde tabt stort i Herning kampen forinden.”
”Men vi viste et stort hockeyhjerte og viste, hvad vi står for, når vi går på isen som en enhed og spiller efter systemerne. Nu skal vi undgå flere skader og så står vi sammen og rejser. Men det kan vi også med den stærke moral i truppen.”

Frygter ingen specifik modstandere
Crawford har tidligere spillet i Esbjerg og godt halvvejs i sæsonen, har han stået over for alle hold mindst tre gange. Er der en kæde hos modstanderne, som er stærkere end andre.
”Altså, der er jo ikke en kæde, som man tænker. Wow, de er bare gode og er de værste at spille mod. Det er jo ofte sådan, at en kæde kan spille helt fantastisk en aften og så er de svære at være oppe i mod, men næste gang man møder dem, så kan det være en helt anden kæde, som det bare kører for.”

”Vi møder jo alle hold seks gange i løbet af sæsonen og det er forskellige spillere, der spiller godt fra kamp til kamp, fordi holdene generelt er stærke med en god bredde,” vurderer Crawford, der ikke mener, han har fået ændret sin rolle på holdet trods de mange skader.
”Indtil nu, synes jeg, at min rolle har været den samme. Personligt har jeg en ambition om at fortsætte med at arbejde hårdt og at man kan regne med mig i alle situationer, så mit hold kan vinde den anden halvdel af sæsonen.”

Slutspillet
Selvom der stadig mangle mange grundspilskampe, så ser vi alligevel frem mod slutspillet fra medio marts måned.
”Jeg nyder virkelig også slutspillet. Det er bare den bedste tid på året med en masse intensitet og spænding, som bare gælder i hver eneste kamp. Spillerne elsker det og fansene elsker det. Nogle år går tingene ens vej og andre år, så gør det bare ikke,” konkluderer den 29-årige canadier, der går ind i slutspillet med personlig forventning om et højt bundniveau.
”Jeg skal stabilt uden et lavt bundniveau og med en masse hjerte, hvor jeg ikke vil forsøge at lade mig påvirke af hverken de gode eller dårlige oplevelser.”

Han mener, Rødovre er en ’dark horse’ i slutspillet.
”Jeg tror, vi vil være et hold, som man helst ikke vil møde i slutspillet, for jeg tror ikke, de andre hold egentlig ved, hvad vi står for, når står med et fuldt hold uden skader. Til gengæld er jeg sikker på, at fansene og organisationen er ligeså spændt på at se os i fuld styrke. Derfor bliver det også en sjov anden halvdel af sæsonen for Rødovre Mighty Bulls,” slutter den lunefulde back

Kommentarer
Top