Magnus Carlsen ”Fantastisk at spille et derby”
RMB-odense_082_060919_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey: Rødovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs. #17 Magnus Carlsen

Magnus Carlsen spillede en god kamp mod Herlev Eagles, og assisterede ved Mighty Bulls tredje scoring. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Selvom Herlev kommer foran i starten af anden periode, så synes jeg vi har god vilje, drengene blokker skud og lægger den dybt, et rigtig godt stykke arbejde, siger Magnus Carlsen, efter sejren over sin tidligere klub.

Rødovre Lokal Nyt talte med formstærke Magnus Carlsen, efter 3-1 sejren over Herlev Eagles.

Hvordan oplevede du kampen mod Herlev?
”For det første er det altid fantastisk at spille et derby, og når man så spiller mod sin gamle klub, så er det dejligt at få en sejr”, siger Magnus Carlsen og fortsætter.
”Jeg synes vi komme lidt sløvt ud til første periode, men vi kommer rigtig godt ind i anden periode. Selvom Herlev kommer foran i starten, så synes jeg vi har god vilje, drengene blokker skud og lægger den dybt, et rigtig godt stykke arbejde”.



I perioder så det lidt vanskeligt ud i tredje periode.
”Det bliver altid lidt hektisk, når vi kun er foran med et mål, og det andet hold presser på. Jeg synes vi holder hovedet koldt og spiller rigtig smart, hvor vi laver nogle rigtig gode ting, får pucken sikkert ud af vores egen zone, og vi afslutter rigtig godt”.

Du var med i opspillet til den tredje scoring.
”Jeg fik en pasning på offensiv blå, og forsøgte at tage lidt tid. Jeg så Nikolaj Zorko kom løbende helt fri på midten, så tænkte jeg, den skal han da ha’, jeg troede faktisk at han ville skyde, men spillede så Nick Crawford helt fri, så sætter han den ind i målet. Det var rigtig godt spil, og det er noget vi har øvet på, så det er rigtig godt gået”.

Om episoden i anden periode, hvor der opstod tumult, siger Magnus Carlsen.
”Jeg så at Herlevs Brett Thompson holdt fat i Steffen Klarskov. Steffen skubber ham ned over den skadede spiller og så eskalerede det. Jeg så nogle Herlev spillere komme ind på banen, og det hører ikke nogen steder hjemme, men eller ser jeg ikke så meget af hvad der skete”.

Om kampen mod SønderjyskE på søndag siger Magnus Carlsen.
”Det bliver en hård kamp, SønderjyskE kommer med nogle rigtig gode udlændinge og nogle gode teknisk dygtige spillere. Jeg tror, hvis vi fortsætter med den gode vilje, tackler den hårdt og går på kroppen, så tror jeg godt vi kan vinde den kamp”, vurderer Magnus Carlsen.

 

Kommentarer
Top