Jesper Holmris: ” Rødovre er bedre end nogle af de andre hold”
Jesper-Holmris-e1578171424142.jpg
Vi er glade for de to point, siger Jesper Holmris efter 20-23 sejren over RH. Foto: Privat
Håndbold Jeg har hele tiden sagt, at spillemæssigt er Rødovre bedre end nogle af de andre hold. Jeg tror med lidt mere held, så havde de haft flere point end de har i dag, siger Ringkøbings træner Jesper Holmris.

Hvordan oplevede du kampen mod Rødovre?
”Vi er rigtig glade for de to point vi får med hjem i dag. Vi vidste godt, at det blev en svær kamp for os mod Rødovre.
Da vores højre back Michelle Brandstrup går ud med skade, så begynde det spillemæssigt at se lidt mindre godt ud fra vores side.
Jeg følte ikke, at vi havde samme greb om kampen i anden halvleg, som vi havde i første halvleg. For det første fordi Brandstrup går ud, og for det andet, så blev det bare mere hektisk. Jeg syntes også, at Rødovre begyndte at få færden af, at det måske godt kunne lade sig gøre”, siger Holmris og fortsætter.
”Jeg synes at vi spiller fint i første halvleg, men vores langskytter rammer nærmest ikke noget i anden halvleg. Vi kommer til de chancer vi skal, vores fløje brænder mange chancer, vore afslutninger var ikke skarpe, og så havde vi også en periode, hvor vi smider fire bolde væk på ingen tid, i første del af anden halvleg”.

Er jeres mål at vende tilbage til HTH-Ligaen?
”Vores ambition er oprykning, men vi ved også at det bliver rigtig svært. Vendsyssel, SønderjyskE og andre vil gerne spille med om oprykning. Der er mange lige kampe, og jeg tror der er mange der kommer til at tabe point, som man ikke lige forventede, så vi er også klar over at alle udebanekampe bliver svære, det oplevede vi også i første halvdel af turneringen”.



Hvor ser du Rødovre placeret i tabellen?
”Jeg har sagt hele tiden, fra vi lavede oplæg til Rødovrekampen her i anden spillerunde, at spillemæssigt er Rødovre bedre end nogle af de andre hold. Jeg tror med lidt mere held, så havde de også haft flere point end de har i dag. Jeg ser en stor gruppe i midten af rækken, hvor det spillemæssigt er meget jævnt. Jeg synes, at vi og et par andre hold har lidt mere fysik og lidt mere at komme med, end de øvrige hold”, siger Ringkøbing træneren og fortsætter.
”Rødovre spiller meget fin håndbold, det virker som om, at Troels (Brøns red.) og Nikolaj (Moltrup-Ryom red.) har godt styr på det, og de har nogle rigtig spændende spillere. Jeg synes både Katrine Clasen og Sophia Lind Nielsen er super spændende spillere begge to, sammen med Amalie Hjort. Anne Jagd er en dygtig fløj, og de to stregspillere, som ikke er dem der er mest ”fittet”, men stadigvæk svære at komme rundt om, og dygtige stregspillere, så jeg synes der er mange dygtige og unge spillere.
Der bliver lavet et godt stykke arbejde herovre, og det var vi også godt klar over, så stor respekt, og vi er glade for de to point” slutter Jesper Holmris.

Kommentarer
Top