Frækt opslag gav lokale drenge jobs
drenge.jpg
To drenge poster deres jobopslag på Facebook. Foto: Privat
Friskt jobopslag I sommer var hækkeklipning, så stor en succes for to lokale drenge, at de nu vil gentage galskaben, der startede med et opslag på Facebook.

To drenge skrev i sommer et Facebookopslag, hvor de tilbød at tage ud og klippe din hæk for et greb i lommen.

”Vi ville hjælpe andre, som ikke har tid eller overskud til selv at gøre det,” starter August Dammark Møller og Jonas Skriver Randløv.

De tænkte, at deres tilbud ville komme hurtigst rundt, hvis de skrev et opslag på Facebook, da det er et medie næsten alle kender til og folk kan dele opslaget med deres venner. Derfor skrottede de den klassiske udprintede ansøgning til de lokale butikker.

”Men vi prøvede faktisk også med flyers, men det virkede ikke så godt som Facebookopslaget,” fortæller de.

 

Klar til sne

De to friske drenge fik omkring 30 henvendelser og siger, at det var godt at se de glade ansigter rundt omkring i kommunen, efter de havde klippet hækkene.

”Det skabte en glæde hos andre mennesker og gav dem en befrielse, for nu var det gjort,” siger de to drenge, der gerne vil gøre noget lignende igen.

”Når der kommer sne, står vi klar til at skovle det væk,” siger de to drenge der opfordrer andre til, at være lige så friske, hvis de mangler et fritidsjob.

 

 

 

Kommentarer
Top