En mester takker af
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Vores borgmester siger farvel og tak.

Jeg har boet i mange byer, men ikke en by som Rødovre. Da jeg flyttede hertil, mente jeg faktisk ikke at Rødovre var en by. Det var nærmere et område omringet af Roskildevej, Jyllingevej, Slotsherrensvej og så lige M3 i baghaven. Ja og til at binde det hele sammen så lige Tårnvej og Rødovrevej på tværs.
Men jeg blev klogere – MEGET klogere. For derinde mellem alle disse store veje, var der en by fyldt af liv og masser af engagement og liv. Tonsvis af foreninger og masser af frivillige ildsjæle. Ja og så lige verdens bedste lokalavis.
Jeg har haft berøring med alt fra dagpleje, børnehave, skoler, ungdomsliv, voksenliv, fritidsliv og politik. Det eneste område jeg ikke har haft egen berøring med er ældreområdet. Og jeg har altid været aktiv, hvor jeg kunne.
I gennem hele dette voksenliv fandt jeg ud af, at var man seriøs, ambitiøs og respektfuld – ja, så har man kunne få direkte kontakt med vores byrådsmedlemmer – ja endda ”Smeden”. Jeg har selv været med til at få indflydelse, blive lyttet til og taget med i betragtning, hvis det gav mening.
Jeg tror ikke, man kan finde en mere veldreven kommune end Rødovre. Det kan vi især takke Erik Nielsen for, som altid har sat barren højt. Han har om nogen kæmpet for Rødovre og byens borgere.
Han efterlader en kommune i vækst. En kommune, hvor skoler, daginstitutioner, ældreområdet og fritidsområdet alle har fået et løft. Vi har Viften (som nu bliver udvidet), vi har masser af sportspladser og masser af tilbud til de ældre. Og sidst men ikke mindst har skoleområdet været i fokus.
Jeg har haft den fornøjelse af, at lære Smeden at kende – og nogle gange kan jeg godt blive lidt træt af ham. Han fabler bare om Rødovre og Rødovre og så lidt om Rødovre. Så selv når han har fri er hjertet fyldt med Rødovre. Han har fortalt om visioner og hvad der kunne være fedt for Rødovre. Undtagelsesvist kunne han godt tale om kone, børn og børnebørn. Og sjovt nok har jeg aldrig hørt ham tale om, hvad der kunne være fedt for ham. Altså udover de gange, hvor vi har drukket lidt cognac sammen – en cognac som vi har døbt ”Dick Turpins bælte” – fordi det smager lidt af gammel læder. Så har jeg hørt ham sige: ”Jeg tror sgu, VI trænger til en cognac og en cigar.” Det var nok mest Smedens behov.
Hver gang jeg som klummeskribent har været uenig med Smeden, så er jeg blevet mødt med respekt og en forklaring.
Nu siger han farvel og tak. Han giver plads til sin efterfølger, Britt Jensen, så hun kan få tid og plads til at bevise sine evner, inden vi skal til stemmeurnerne igen. Endnu engang uden at være selvisk, men blot tænke på det bedste for Rødovre – ja og selvfølgelig sit parti.
Jeg spurgte Erik, hvad han nu skulle bruge al den fritid til. ”Jeg overvejer at blive besøgs-ven. Men jeg er sgu bange for, at jeg keder dem ihjel.” Jeg har tilbudt mig som forsøgsperson – mest for at få tømt den sure cognac og komme videre med livet.
Erik kan være stolt af sit virke og fortjener vores tak og respekt.
Tak for dansen, Mester – vi ses derude!

Kommentarer
Top