50 år med Islev Kirke
17-Islev-Kirke.jpg
Søndag den 19. januar fejrer Islev Kirke 50 år med festgudstjeneste og musik Foto: Arkiv
I 1930'erne begyndte borgerne i det nordlige Rødovre at holde private gudstjenester i de små villahuse. 10 år senere var menigheden rykket ind på Islev Skole og først den 17. januar 1970 kunne biskop J.B. Leer Andersen indvie Islevs helt egen kirke. Det fejrer bydelen på søndag med stor fest.
Fakta

Søndag den 19. januar fejres fødselsdagen med festgudstjeneste, hvor biskop Lise-
Lotte Rebel, der var præst ved Islev Kirke 1980-87, er prædikant. I gudstjenesten vil der blive opført ny gudstjenestemusik komponeret af kirkens organist Jonas Hunt og sunget en ny salme skrevet til Islev Kirke af salmedigteren og forfatteren Niels Johansen.

Islev Kirke er helt særpræget og er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner. Der skulle dog gå mange år med gudstjenester i bydelen, før kirken blev en realitet.
Historien om Islev Sogn og Kirke går nemlig meget længere tilbage end de røde mursten, idet nogle sognebørn allerede i slutningen af 1930’erne begyndte at samles i private hjem for at holde gudstjeneste.
“De fandt, at vejen til Rødovre Kirke var for lang,” fortæller sognemedarbejder, Dorrit Mikkelsen.

Startede i en træ-barak
I løbet af 1940’erne holdt man gudstjenester i spisesalen på Islev Skole, men ønsket om egen kirke og eget sogn voksede i menigheden. En kirkekomité blev dannet til at stå for planer og indsamling af midler.
15. januar 1950 kunne biskop Hans Fuglsang-
Damgaard indvie den første Islev Kirke, en træbarak, der havde tjent som kirke i en flygtningelejr.
Samtidig blev Islev oprettet som selvstændigt sogn.
“Kirkekomitéen genoptog dog hurtigt arbejdet, for målet var en permanent kirke. I november 1960 vedtog man at bede arkitekterne Inger og Johannes Exner om at tegne og projektere den nye kirke,” fortæller Dorrit Mikkelsen.
Da kirkeskatten og en lovændring i 1966 gik hånd i hånd, blev der for alvor sat skub i arbejdet og i marts 1967 blev byggeprojektet godkendt af Kirkeministeriet.



Skulle have været gul
Arkitektparret Exner havde tegnet en borglignende kirke i gule sten. De viste sig dog i praksis at være total umulige at opdrive.
“I stedet valgte de en rød sten, der var karakteriseret ved sin hårdt brændte overflade og uregelmæssige farve. Flere medlemmer af byggekomité og menighedsråd fandt både stenene og den ‘sjuskede’ fuge, arkitekterne ønskede dem muret med, uskønne. Johannes Exner trådte i karaktér og fik overbevist skeptikerne om, at det var både muligt og smukt byggeri, arkitekterne havde planlagt,” afslører Dorrit Mikkelsen.

Bestandighedens vartegn
Den 14. januar 1968 blev grundstenen nedlagt.
Ved indvielsen af stenkirken i 1970 talte biskop J.B. Leer Andersen om kirken som ‘et bestandighedens vartegn, en gave og et tilbud til alle sognets folk’.
I dag, 50 år senere, er Islev Kirke ikke bare sognets vartegn, men også en berømthed i videre kredse. Som et af arkitekterne Exners mest markante og helstøbte værker tiltrækker kirken besøgende fra nær og fjern.

Menighedens kirke
Spørger du hvorfor, har Dorrit Mikkelsen også svaret klar på det.
“Det særlige lysindfald og stemningen i kirkerummet gør Islev Kirke til genstand for både arkitekters og kunsthistorikeres opmærksomhed,” påpeger hun.
Mere end noget andet vil kirkens daglige brugere og ansatte dog helst se Islev Kirke som menighedens kirke.
“Den er blevet til som opfyldelsen af en drøm og langt hen ad vejen ved egne kræfter. Sognebørnene spyttede i næverne og tog fat, både med indsamling af midler og med fysisk arbejde. Frivillighedens ånd,
der gjorde det muligt på kun 30 år at skaffe ikke bare en, men to kirker til sognet, den lever stadig. Der er aldrig mangel på frivillige hænder til at løfte opgaverne i det daglige arbejde i sognet,” siger Dorrit Mikkelsen.

Kommentarer
Top