Rødovre Mighty Bulls stillede op til kampen mod Odense Bulldogs, uden Matthias Asperup, Nicklas Carlsen og Julius Nyquist.
U-20 VM: Magnus Carlsen, Lasse Mortensen, Kasper Larsen, Christoffer Frænell og Frederik Kaels er alle udtaget til U-20 landsholdet til VM i Hviderusland. De fem spillere er ikke med i kampen mod Odense, da de deltager i forberedelserne til U-20 VM, der afholdes i dagene fra den 8.-14. december 2019.
Rødovre Mighty Bulls startede med Matt O’Connor i målet, med William Rørth som backup.
RMBs start femmer: Miro Keskitalo, Kim Johansson, Mads Eller, Nikolaj Zorko, Jonas Sass
Anden kæde: Nick Crawford, Lasse L. Carlsen, Marko Virtala, Teemu Virtala, Steffen Klarskov
Tredje kæde: Kasper Jensen, Marco Illemann, Maksim Popovic, Morten Andreasen, Jannik Karvinen
Fjerde kæde: Anton B. Hansen, Andreas Sørensen, Andre Pison, Thomas Olsen, Magnus Galby
Kasper Jensen er efter længere tids fravær, sammen med Matt O’Connor, tilbage på isen. På grund af den aktuelle spillermangel, er RMBs assisterende træner Morten Andreasen og Jannik Karvinen trådt hjælpende til. Lasse Carlsen, Maksim Popovic, Anton B. Hansen og Andreas Sørensen, fra RSIKs 1. division, hjælper også til i december.
Intens første periode.
Der var kun spillet tre minutter, da Odenses Riely Bourbonnais sendte pucken i nettet. Tre minutter senere fik Odenses Vojtech Komarek to minutter for Hooking. Så kom der gang i svingdørene til straffeboksen. Inden Odense igen blev fuldtallige, fik Matt O’Connor to minutter for Delaying the game. Midt i perioden måtte Odenses Mathias Rasmussen tage plads i boksen. Tyve sekunder senere fik Odenses Brock Beukeboom to minutter for Tripping. RMB havde dermed små to minutter i spil 5 mod 3. Trods massivt pres, lykkedes det ikke, at komme frem til en afgørende afslutning.
Da Odense igen blev fem spillere, opstod der infight mellem Lasse L. Carlsen og Odenses Yannick Vedel, hvor begge spillere fik en game.
En første periode med tempo og intensitet, samt en del fejlpasninger.
Super scoring af Jonas Sass.
Der var kun spillet to minutter af anden periode, da Kim Johansson fik to minutter for Hooking. Inden RMB igen blev fuldtallige fik Odenses Mike Daugulis to minutter for Tripping. Ingen scoring i de to powerplay situationer. Så fik Odenses Mathias Max Rasmussen to minutter for Tripping. Fortsat ingen powerplay scoring. Odense var netop blevet fuldtallige, da Jonas Sass driblede forbi Odenses defensiv, og elegant sendte pucken forbi Odenses keeper Evan Cowley.
Umiddelbart efter fik Odense endnu en udvisning. I undertal, fik Odenses Henry Hardarson bragt gæsterne foran. Inden Odense igen blev fuldtallige, udlignede Jannik Karvinen. Rødovre fortsatte med, at skabe meget trafik i Odenses zone. Steffen Klarskov skøjtede igennem i højre side og fik afsluttet. Evan Cowley fik pareret pucken, som endte hos Teemu Virtala der sendte den i nettet til stillingen 3-2.
En anden periode, hvor Rødovre var mest i puck besiddelse og vandt skudstatistikken med 17-4.
Spændende slutfase.
Tre minutter inde i tredje periode, fik Nikolaj Zorko to minutter for Holding. I undertal opfangede Jonas Sass pucken, og alene med keeper Evan Cowley, fik Sass et skub i ryggen, og slog ansigtet ind i målrammen. En hændelse der ”kun” gav to minutter til Michael Eskesen.
Midt i perioden, øgede formstærke Thomas Olsen til 4-2 med et håndledsskud. Odense kom tilbage, og fik reduceret til 4-3 ved Lukas Lundvald Nielsen, hvor der resterede otte minutter af tredje periode.
Et minut før slutfløjt, erstattede Odense sin keeper med en markspiller. I tiden 59:46 tog Odense Time Out. Odenses satsning lykkedes ikke, så RMB vandt en fortjent 4-3 sejr.
RMBs næste kamp.
Tirsdag den 10. december kl. 19:00 mod SønderjyskE i Frøs Arena.