Annonce

Så blev vi da krænket – igen igen!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv/Brian Poulsen
chrumme En laaang diskussion om vinterboller viste sig at være en and. FØTEX havde bare opfundet en NY bolle og da navnet Julebolle, allerede var taget, ja så kaldte de det for en vinterbolle.

Der var selvfølgelig en ordentlig bunke ”jeg-føler-mig-krænket”-typer, som gav den gas og beskyldte FØTEX for, at de valgte navnet, for at undgå at krænke muslimer. Jeg var slet ikke klar over, at man kunne føle sig krænket over, at et supermarked IKKE ville krænke muslimer… Ja, og så var der overhovedet ikke spor af politisk korrekthed over sagen, andet end at navnet Julebolle, allerede VAR brugt!
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk, at de fleste muslimer er bedøvende røv-ligeglade med, hvad vi kalder vores boller. Jeg har f.eks. ikke oplevet, at der bliver brændt danske flag eller U-landskalendere af foran juleudstillingen i Rødovre Centrum.
Det fik mig til at tænke over, om jeg overhovedet har oplevet at føle mig krænket. Og det har jeg ikke.
Bare indenfor de sidste uger er jeg blevet kaldt for:
Studpid, idiot, stakkel, smådum, perfid, naragtig, uintelligent, dumsmart, selvhøjtidelig, arrogant – bare lige for nævne de mest harmløse betegnelser – Ja, jeg kunne godt nævne de slemme, men da jeg ved, at nogle føler sig krænkede over mit sprogbrug – og da jeg faktisk er nødt til at bruge ordet RØV senere i den klumme – ja, så holder jeg de værste af slagsen for mig selv.
Det kunne for det utrænede krænke-offer måske forekomme krænkende. Men jeg ser det bare som nogle menneskers mening om mig. Skulle jeg føle mig krænket over alt det jeg bliver kaldt, så burde jeg ligge grædende i fosterstilling hos en psykolog. Og hvis jeg så også skulle blive krænket over diverse bagværk fra FØTEX-bageren, jeg så ville jeg nok stå på et stykke glat håndsæbe i badekaret med en tændt føntørrer mens jeg filer løs på mine pulsårer med et barberblad.
Men NEJ, jeg er IKKE blevet krænket. Det har faktisk ikke rigtigt påvirket mig. Og netop derfor føler jeg, at jeg faktisk er en af dem der kan tillade sig, at bede ”wannabe-krænkede” personer om at humme sig.
Er du blevet seksuelt forulempet, har du fået tærsk, har du haft indbrud, er du blevet chikaneret eller forfulgt – eller snydt i Skat – JA så ER du blevet krænket!
Har et supermarked kaldt en bolle for vinterbolle, så er du IKKE blevet krænket. Så har du bare fået post traumatisk ondt i røven – og som med alt i underste del af dit torso, inklusiv kønssygdomme, så bør du bare holde det for dig selv. Vinterboller og klamydia. Nej tak. Behold det bare for dig selv og lad være med at forpeste andres liv med dine fejltagelser.
Hvis denne krænkelseskultur forsætter meget længere, så vil vi opleve, at der i vores forsikringspolicer fremadrettet kommer til at stå, at forsikringen KUN dækker PSYKOLOGISK KRISEHJÆLP EEN gang per kalenderår. Og det er jo rocker ærgerligt, at have brugt fribilletten til krisehjælp på vinterboller og så er der måske en restaurant, der får et forbud mod at kalde brun sovs for negersovs.

Kommentarer
Top