Rødovre Skole var klar til svar
klar-parat-svar-2.jpg
The JAAAC boys fra 6.C på Rødovre Skole løb med sejren på Rødovre Bibliotek Foto: Privat
Det var tæt løb, da Nyager Skole og Rødovre Skole tørnede sammen i finalen den lokale quiz-udgave af Klar, Parat, Svar, men i sidste ende løb Jaaac Boys med sejren.

Hvor mange hekse er der med i Harry Potter, hvor har Danmark egentlig været i krig, hvad hedder hovedstæderne i Europa og kender du de dygtigste spillere til E-sport?
Kategorierne til årets landsdækkende Klar, Parat, Svar er måske nok tilpasset de 6. Klasser, der dyster om at blive de klogeste teenagere, men spørgsmålene giver rynker i hovedet på voksne. Det tør vi godt love.
I sidste uge kæmpede de lokale skoler mod hinanden med stor entusiasme og som sædvanlig krævede det stor viden og godt samarbejde at finde svar på de mange svære spørgsmål.
Efter nogle nervepirrende indledende runder gik 6. C fra Nyager Skole med holdnavnet Masterminds og The JAAAC boys fra 6.C Rødovre Skole videre i finalen.
”Efter en hel masse endnu sværere finalespørgsmål blev det The JAAAC boys fra 6.C Rødovre Skole, der kunne kåres som årets vindere af den lokale Smart Parat Svar quiz her i Rødovre,” fortæller Birgit Andersen fra Rødovre Bibliotek.
Hun har efterhånden lidt rutine i at holde styr på de ivrige elever, da hun har været med til konkurrencen alle årene her i Rødovre.

Samarbejde og viden
Bibliotekernes landsdækkende videns- og læsequiz ”Smart Parat Svar” udfordrer ikke kun børnenes viden, hukommelse og evne til at tænke hurtigt, men også deres evne til at samarbejde.
I den lokale runde dystetede seks klasser fra henholdsvis Nyager skole og Rødovre skole med hver sit hold på fem elever, hvor kun én klasse altså vandt og dermed går videre til en regional runde. Her tørner de dygtigste klasser fra hele regionen sammen for at dyste om en plads i den store finale. Den regionale runde finder sted onsdag den 15. januar 2020.
Her sender Rødovre altså Jaaac boys holdet, som består af Jonas, Adam, Alborz, Albert og Cormac.
Og det ser vi frem til med meget store forventninger,”indrømmer Birgit Andersen.
Kampen om den endelige titel og en præmie på 10.000 kroner udspiller sig onsdag den 5. februar 2020 i Magasinet i Odense. Finalen afholdes i samarbejde med alle 8 TV2-regioner, der vil følge dysten tæt.



Det var tæt løb, da Nyager Skole og Rødovre Skole tørnede sammen i finalen den lokale quiz-udgave af Klar, Parat, Svar

Kommentarer
Top