Nikolaj Zorko ”Det var på tide vi vandt”
RMB-AaB_026_080915_BP.jpg
Nikolaj Zorko ”Jeg er sikker på vi kan få tre point mod SønderjyskE, hvis vi spiller god hockey i tres minutter”. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Vi vil gerne højere op i tabellen inden slutspillet, så vi skal bygge på herfra, og så skal vi klø på. Vi ved jo hvor tæt ligaen er, og det er ikke så mange sejre der skal til, siger Nikolaj Zorko.

Det var på tide vi vandt, siger Nikolaj Zorko, efter vi har tabt en del kampe i streg. Det er rigtig vigtig for os at få tre point i dag, og det var godt vi fik dem i dag.
”Vi har fået nogle helt nye spillere ind i truppen og de gør det super godt. Alle påtager sig de roller de har i dag, og vi får kørt sejren hjem det er rigtig stærkt” siger Zorko og fortsætter.
”Vores første periode i dag, der må jeg være ærlig at sige, det var squ ikke godt nok. Vi fik talt tingene igennem i pausen, og vi gør det så bedre i anden periode. I tredje periode synes jeg også vi bygger videre på, og der får vi en vigtig to måls føring som så holder hjem. Odense får scoret en enkelt gang mere, sådan udvikler kampene sig, og de jagter en scoring mere, men vi holder den hjem, det var rigtig godt.

Om ændringerne i kæderne fra kamp til kamp på grund af skader, siger Nikolaj Zorko.
”Nu har jeg selv spillet med mange forskellige spillere, men jeg synes man kommer hurtigt ind i en rytme til træningerne. Man laver nogle aftaler som man går ud fra, og så laver man også en plan B. Jeg synes egentlig det viser, at mange af os kan spille med flere forskellige spillere, så det er rigtig godt”.

Er du tilfreds med den nuværende syvende plads?
”Vi vil gerne højere op i tabellen inden slutspillet, så vi skal bygge på herfra, og så skal vi klø på. Vi ved jo hvor tæt ligaen er, og det er ikke så mange sejre der skal til, så ligger man lige pludselig oppe i toppen.
Efter sejren i Frederikshavn lå vi nummer tre, så selvfølgelig har vi en mulighed for at avancerer yderligere, og komme længere op i tabellen”.

Næste kamp er mod SønderjyskE.
”Hver gang vi har mødt SønderjyskE, så har vi spillet godt. Det skal nok blive en god fight, og jeg er sikker på vi kan få tre point, hvis vi spiller god hockey i tres minutter.
Det er dejligt, at vi nu har en uge til at spille kæderne sammen, så det er kærkomment, at vi kun har en kamp i denne uge. Nu har vi tid til, at spille sammen i kæderne, og lige få nogle yderligere aftaler på plads, og gøre os klar, og få sat os op til kampen mod SønderjyskE”, slutter Nikolaj Zorko.

Kommentarer
Top