Morten Andreasen: “Det må ikke ske”
RMB-rungsted_094_201017_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey, Fredag 20/10/17: Rødovre Mighty Bulls - Rungsted Seier Capital 2-3. #20 Morten Andreasen

Morten Andreasen var også med på isen i Herning. Foto: Ian Nielsen / arkiv
ishockey Mighty Bulls blev resultatmæssigt blæst ud af isen i Herning og spillende assistentræner har ingen undskyldninger for blamagen: "Det må ikke ske."

Rødovre Mighty Bulls har været igennem så ufattelig mange uheld i denne sæson og det ser ud til at fortsætte.
Men det var ikke årsagen til blamagen i Herning, ifølge spillende assistenttræner Morten Andreasen.
“Vi spillede skidt, uinspiret og dårligt defensivt. Det havde intet med vores udfordringer at gøre og det må ikke ske.”
“I 2. periode kom vi bedre tilbage og fik en del powerplay, men fik vi ikke scoret, selvom vi havde en masse skud forbi og over mål.”
“I stedet scorede Herning på deres powerplay, som var noget af en mavepuster og 5-0 var praktisk taget umuligt at komme tilbage på. I den sidste periode gav vi også for mange chancer væk, ligesom vores undertalsspil ikke var godt nok.”
“Vi så jo ikke trætte ud i løbet af kampen og man kan ikke undskylde sådan et nederlag, synes jeg,” siger Morten Andreasen, der ser frem mod fredagens kamp mod Aalborg:
“Der er jo ikke det store pres på os med hensyn til at skabe et resultat mod Aalborg, men vi skal have point og sejre, så presset på os selv er stort. Men mest af alt skal vi vise noget bedre spil, end vi gjorde i Herning.”

Kommentarer
Top